Landinspektører vil fremme dialogen med lodsejerne
Den grønne trepart gør dialogen med lodsejerne vigtigere end nogensinde. Derfor har LE34 samlet forskning, antropologiske indsigter og mange års erfaring i en ny metode til lodsejerdialog
Landinspektørfirmaet LE34 lancerer nu en metode til dialog med lodsejere i en tid, hvor Danmarks arealer står over for markante forandringer.
- Vi er i gang med en transformation af Danmarkskortet. Hvis vi som samfund skal lykkes med den opgave, kan vi ikke se lodsejerne som en parentes i processen.
- Lodsejerne er og bliver centrale for, om de politiske ambitioner kan føre til konkrete forandringer i landskabet, og det er derfor, at dialogen med dem ikke er noget, vi som samfund skal overlade til tilfældighederne, siger Gert M. Henningsen, partner og forretningschef for Miljø, Plan & Jura i LE34.
Med den grønne trepart og den nye regerings fortsatte fokus på arealomlægning skal store landbrugsarealer omlægges til blandt andet skov, natur og lavbundsprojekter, og mange af de politiske ambitioner bygger på frivillige aftaler med lodsejere.
Samtidig vil yderligere naturgenopretning, energiudbygning, klimatilpasning og infrastruktur også kræve plads i landskabet. Det betyder, at projekter i stigende grad vil afhænge af aftaler, processer og dialog med lodsejerne – de landmænd, virksomheder og private ejere, som råder over arealerne, hvor omstillingen skal finde sted.
Den nye metode hedder ‘Fælles grund’ og skal gøre LE34's arbejde med lodsejerdialog endnu mere systematisk, ensartet og fagligt forankret på tværs af projekter.
Det sker ved at samle erfaring, forskning og metodeudvikling fra virksomhedens mangeårige møde med lodsejere i store areal-, energi- og infrastrukturprojekter, blandt andet gennem et samarbejde med Energinet om grøn omstilling.
Som led i udviklingen har LE34 haft historiker og antropolog Alexandra Munche Spardahl tilknyttet.
Hun har blandt andet gennemført interviews med lodsejere, kunder og landinspektører samt observeret konkrete dialogsituationer for at undersøge, hvad der sker i mødet mellem lodsejer og landinspektør, og hvordan erfaring, tavs viden og relationelt arbejde kan omsættes til en metode.
- Lodsejerdialog er en faglighed i sig selv. Når arealprojekter bliver mere komplekse, handler det hverken kun om jura, aftaler, servitutter eller tekniske forhold, men også om relationer, tillid og respekt for de mennesker, vi træder ind hos.
- Med metoden samler vi den erfaring, der før har været båret af den enkelte, så vi kan sikre en fælles praksis for, hvordan lodsejerprocesser forberedes, gennemføres og følges op, siger Alexandra Munche Spardahl.
‘Fælles grund’ bygger videre på eksisterende viden om lodsejerprocesser, blandt andet fra forsknings- og udviklingsarbejdet i ‘Samskabte landskaber’ og fra LE34's mangeårige erfaring fra konkrete projekter. Metoden bliver implementeret i LE34 som en overordnet ramme for arbejdet med lodsejerdialog.
Pointen er ifølge landinspektørfirmaet ikke at gøre dialogen mere skematisk, men at sikre et endnu stærkere fagligt fundament for det arbejde, som ofte bliver undervurderet, men kan have afgørende betydning for, om store projekter kan gennemføres.
- Vi taler meget om de markante forandringer, Danmark står over for. Men mellem de politiske beslutninger og de færdige projekter ligger der et stort arbejde med de mennesker, der ejer jorden.
- Hvis vi tager det arbejde alvorligt, styrker vi mødet med lodsejerne, processerne for projektejerne og forudsætningerne for, at komplekse arealprojekter kan realiseres, siger Gert M. Henningsen.
LE34 har 31 kontorer i Norden og over 450 medarbejdere, som kan bringes i spil på tværs af opgaver og geografi. Blandt dem er omkring 30 medarbejdere specialiseret inden for lodsejerdialog og lodsejerprocesser, som med ‘Fælles grund’ nu systematiseres på tværs af projekter og geografier.
-dc
