Ledige renoverer deres egen ghetto
Da Chr. Brinck & Søn manglede arbejdskraft til renovering af ghettoen Stengårdsvej, gik de efter unge ledige i kvarteret. For at give dem en chance de aldrig før har fået for fast arbejde og en fremtid i byggeriet
Del artiklen påTekst og foto af Johannes H. Nørgård
Ligesom mange andre entreprenører oplever Chr. Brinck & Søn fra Esbjerg også, at det bliver stadig sværere at få kvalificeret arbejdskraft. Her kunne de så have valgt den lette løsning med udenlandsk arbejdskraft, men det vil de ikke. De vil støtte op om lokalsamfundet.
Det var også tilfældet, da de sidste sommer fik opgaven med over de næste tre år at renovere udendørsarealerne omkring de 785 lejligheder og rækkehuse på Stengårdsvej. Selv om det er et af Esbjergs mere belastede kvarterer med vold, hærværk og episoder med stenkast efter politiet og i folkemunde kaldt for Stengårdsghettoen, lod direktør Thomas Thomsen sig ikke afskrække. Faktisk kan han slet ikke lide ordet ghetto, for tingene er aldrig så sort/hvide, når man kommer tættere på:
- De unge herude har været fanget i det sted, de bor, i stedet for det de kan. De er stemplede og har aldrig fået de samme muligheder som andre. Her tror vi omvendt, at hvis man giver folk en ærlig chance, så vil de fleste gøre deres bedste.
- De mennesker, vi giver en chance, gengælder det næsten altid ved at blive en rigtig god og loyal arbejdskraft, fortæller Thomas Thomsen.
En fremtid med fast arbejde
Og da de stod og manglede arbejdskraft, og der på Stengårdsvej var en masse ledige på kontanthjælp, var der ikke langt fra tanke til handling.
- Vi greb fat i nogle af dem og sagde, hvis du er interesseret i at arbejde, og du efter kort tid kan arbejde på præcis de samme vilkår som andre, så vil vi godt tilbyde dig en fremtid med fast arbejde.
Det koster så lidt
For entreprenørvirksomheden Chr. Brinck & Søn, der har cirka 100 ansatte og favner bredt med opgaver indenfor jord, kloak, beton, belægning, gartner, murer og sågar vognmandskørsel, er det hverken særligt nyt eller revolutionerende at tage et socialt ansvar. De har hjulpet både flygtninge, tidligere stofmisbrugere og kriminelle i arbejde.
- Vi gør bare det, som mange snakker om. Det er så lidt, der nogle gange skal til for at hjælpe et menneske videre. Det koster ikke alverden økonomisk, du skal bare ville det og være parat til at investere lidt energi. Og så skal du tro på det bedste i folk. Det giver selvfølgelig nogle skuffelser en gang i mellem, men langt de fleste gange lykkedes det, fortæller Thomas Thomsen.
Kursus og klare spilleregler
Og med beboerne på Stengårdsvej var jobcentret helt med på ideen, da Thomas Thomsen i efteråret tog kontakt til dem. De fik fat i 16 ledige, hvoraf de 14 tog imod tilbuddet, heraf var cirka halvdelen fra Stengårdsvej.
- Her meldte jeg meget præcist ud om mine forventninger. De ville blive ansat og lønnet af mig for at sende et klart signal om, at det her ikke var et af de sædvanlige aktiveringsprojekter, der ville stoppe. Og spillereglerne var klare. De skulle komme til tiden og yde en fornuftig indsats, ellers var det ud. Med andre ord, vi giver dem en chance, men det er dem selv, der skal gribe den, og kunne de finde ud af det, så lovede jeg dem til gengæld fast arbejde.
Desuden indledte de også et samarbejde med AMUcenter Vest, for selv om de ville blive ansat som ufaglærte, var det vigtigt for Thomas Thomsen, at de vidste, hvordan man gebærder sig på en byggeplads, især i forhold til sikkerhed. Derfor betalte jobcentret for, at alle i januar kom på et syv ugers kursus, strikket sammen efter Chr. Brincks ønsker. Udover sikkerhed blev de blandt andet sat ind i tegningsforståelse, kloakarbejde, olieskift og de daglige tjek på maskinerne. For at styrke fællesskabet startede Chr. Brinck & Søn samtidig cafemøder, hvor hele holdet fortsat samles og hygger hver 14. dag.
- Jeg sagtens se mig selv fortsætte i byggebranchen. Jeg elsker at arbejde ude og har ikke problemer med at stå tidligt op, siger Henrik Rasmussen.
Glæde og ingen fravær
Og tilliden blev ikke svigtet, de ledige havde grebet chancen. Undervejs i forløbet fortæller sektionsleder fra jobcentret Peter Nikolajsen:
- Der er faktisk ingen fravær på holdet. Kursisterne er meget engagerede og glade. Der har kun været den første dag, hvor jeg måtte ringe til fire, der ikke var mødt op, og så var jeg lige ude og banke på hos en deltager. Det havde en god effekt.
En af kursisterne er Henrik Rasmussen, der bor ude i kvarteret. Han er allerede i gang ude på byggepladsen, hvor de laver jordarbejde til en større parkeringsplads, der også skal kunne bruges som markedsplads blandt andet til den årlige meget populære Bazardag. Han slukker for pladestamperen og fortæller, at han har været i gang i små to uger.
- Det er alle tiders chance. Det er svært at få job som ufaglært, så da jeg blev spurgt og tilbudt både kursus og især muligheden for et fast arbejde, var jeg ikke et øjeblik i tvivl. Det betyder også en del, at jeg bor herude. Det er jo faktisk mit eget sted, der bliver gjort til et meget bedre sted at bo, siger han og fortæller med et grin, at det er lidt sjovt, at han lige kan løfte på den blå hjelm og hilse på kæresten, når hun er på vej hen og handle i Netto.
På spørgsmålet om fremtiden så ligger i byggebranchen, svarer han:
- Hvis kroppen kan holde til det, så kan jeg sagtens se mig selv fortsætte i faget. Jeg elsker arbejdet uden for og har ingen problemer med at møde veludhvilet tidligt om morgen. Til gengæld sidder jeg og nikker med hovedet ved 7-8 tiden om aftenen, men det er nok kun her i starten, siger han med et grin.
Henrik Rasmussen slipper ikke pladestamperen selv om den er slukket, for han glæder sig over, at han er med til at gøre kvarteret, hvor han bor til et meget bedre sted at bo – også er det lidt sjovt at løfte på den blå hjelm og hilse på kæresten, når hun er på vej over i Netto.
Loyal arbejdskraft
Fordelen ved at have beboere, der arbejder på byggepladsen, er ifølge Thomas Thomsen også, at de bliver en slags ambassadører, der forhindrer hærværk, for så ville det være arbejdspladsen for en af deres egne, de ødelægger. Desuden bliver de en slags forbilleder, der viser, at det faktisk godt kan lade sig gøre at få fast arbejde, selv om man har været på kontanthjælp. Hvor mange, der ender med at få fast arbejde, er det endnu for tidligt at spå om.
- Jeg håber, at det bliver rigtig mange. Men 4-5 stykker er også en kæmpesucces. Især hvis nogle også vil i lære, så hjælper det jo til med at løse manglen på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Og de må meget gerne blive hos os - for de mennesker, vi giver en chance, gengælder det næsten altid ved at blive en rigtig god og loyal arbejdskraft.
Alle vinder på det
Men der er stadig den der med den udenlandske arbejdskraft, der for mange opleves som en lettere løsning.
- Det kunne vi selvfølgelig godt have gjort. Men vi er en lokal virksomhed, så hvis lokalområdet vil bruge os til opgaverne, vil vi også gerne gøre noget for dem. Så kan vi skaffe arbejde til ledige her, så gør det os alle sammen lidt stærkere. Det giver ledige en fremtid med håb og fast arbejde, vores virksomhed en fantastisk loyal arbejdskraft, boligområdet et bedre ry, og kommunen sparer skattekroner til kontanthjælp. Det kan næsten ikke blive bedre, siger han og fortæller, at de først i maj har taget initiativ til et fyraftensmøde, hvor Esbjergs borgmester og Boligselskabet Ungdomsbo også deltager for at inspirere andre håndværksfirmaer, der arbejder med at renovere lejlighederne på Stengårdsvej, til at hjælpe endnu flere lokale ledige i gang.
Gode erfaringer i Odense
Og det virker, fortæller Byg til Vækst i Odense, der i flere år har haft et tilsvarende projekt i gang med unge fra Korsløkkeparken, der også er på ghettolisten. Her har 60 unge deltaget og mere end halvdelen er stadig i arbejde eller under uddannelse i byggebranchen. Det er en meget høj succesrate med unge, der har stået så langt fra arbejdsmarkedet som tilfældet der. 
Boligdirektør: Det betyder rigtig meget
- I Esbjerg findes der mange meninger og fordomme om de mennesker, der bor på Stengårdsvej. Derfor betyder det rigtig meget, at Chr. Brinck & Søn ansætter nogle af beboerne. Det giver beboerne et tiltrængt accept, når folk ude i byen hører, at de er ligeså gode som alle andre til at passe et arbejde og tjene deres penge selv - Så er det hele pludselig ikke så sort/hvidt længere, siger direktør i boligforeningen Ungdomsbo, Peter Sandager og fortæller, at det også er en inspiration i området, fordi naboer og andre beboere pludselig ser, at det er muligt at få et arbejde, selv om man bor på Stengårdsvej.
Et lille udsnit af det store boligområde på Stengårdsvej, der viser hvordan udearelerne kommer til at se ud, når Chr. Brinck & Søn er færdige.
Fakta: Stengårdsvej
Christian Brinck & Søn vandt sidste år totalrenoveringen af udearealerne på Stengårdsvej til en pris på mere end 75 millioner kroner. Her skal Henrik og de andre nyansatte arbejde de næste tre år. I alt er der sat 15-20 mand af til opgaven årligt. Ud over nye belægninger skal der blandt andet laves stisystemer, gartnerarbejder, legepladser, multibaner og renoveres kloakker. De enkelte gårdrum bliver også som forvandlede med deres helt egne temaer, hvor nogle af overskrifterne er Terrasserne, Prydhaven, Plantagen, Haverne, Marsken og Bakkerne. Derudover skal blokkene renoveres, og der kommer et nyt stort bydelshus på 3.000 m2.
