Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Levende uderum er Kronen på værket i nyt center Kronen set fra Vanløse Alle. Her er både blevet plads til boliger, butikker, oplevelser og udeliv.

Levende uderum er Kronen på værket i nyt center

Når Vanløses nye center Kronen Vanløse slår dørene op, præsenteres et nyt centerkoncept med uderummet som hyggelig stemningsskaber

For enden af metrolinjen midt i Vanløse ligger Kronen. En arkitektonisk imponerende bygning, hvor ønsket er at kombinere uderum og et summende restaurationsliv med en inspirerende indkøbsoplevelse i centeret. Centeret, der åbner lige ved metro- og S-togsstationen, bliver det første af sin slags i Danmark og skal med boliger på de øverste etager være med til at skabe endnu mere liv i området.

- Det har været spændende at arbejde med Kronen, da kombinationen af inde og ude er helt unik for et dansk center. Det har eksempelvis betydet, at vi skulle finde et mix af restaurationer og butikker, der kan friste både borgerne i Vanløse og pendlere fra stationen til et besøg i centeret, siger Ole Hammershøj, seniordDirector, head of retail hos erhvervsmægleren CBRE, der sammen med Solstra Capital Partners har stået for at tiltrække og skabe det rette lejermix, der matcher det nye koncept

Og med en udlejningsgrad på 97 procent er både Solstra og CBRE godt tilfredse.

- Vi glæder os over, at Solstras udlejningschef i samarbejde med CBRE er lykkes med at tiltrække så mange gode lejere til et center, der fra første dag bliver levende og fyldt med et væld af oplevelsesmuligheder i både butikker og restauranter, siger Allan Plambæk Madsen, projektudvikler hos Solstra Capital Partners, der sammen med engelske Tristan Capital Partners ejer og har udviklet Kronen.

Skal trække kunder væk fra nettet
Kronen er et godt eksempel på en global tendens inden for detail, hvor muligheder for oplevelser kombineres med shopping. Og med etableringen af et torv i direkte forbindelse til Vanløse Metro og S-togsstation samt en stor sydvendt terrasse er Kronen designet med henblik på at skabe oplevelser for de besøgende.

- Vi har i de senere år set, at internethandlen eksploderer mens detailhandlen stagnerer. Den udvikling forsøger man flere steder at udfordre – enten via innovative concept stores, et større fokus på service og æstetikken i oplevelsen og i et mix med restaurationer. Det er den summende stemning af liv, vi sælger, den får du ikke foran skærmen i sofaen. Kronen bliver Vanløses nye mødested, siger Ole Hammershøj.


Der er kun et enkelt punkt, der nager Ole Hammershøj.

- Vi er faktisk rigtig stolte af resultatet, men vi ville gerne have haft en lingeri-butik og en cykelhandler med om bord. Det ville have været – ja, den sidste krone på værket, siger han, og understreger, at der lige præcis stadig er plads, hvis nogen skulle få lyst.

Kronens nye butikker og restauranter udgør cirka 60 lejemål fordelt på 24.000 kvadratmeter.
Centeret åbner i morgen torsdag den 12. oktober.

-los

Læs mere om Byggeri

11/10 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder