Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Lindab er en af Danmarks Bedste ArbejdspladserKåringen som én af Danmarks Bedste Arbejdspladser er et vigtigt signal til byggebranchen og omverdenen om, at Lindab prioriterer medarbejderne højt. Adm. direktør Mette Brøndum holder diplomet.

Lindab er en af Danmarks Bedste Arbejdspladser

Som eneste repræsentant for byggeriet er Lindab med på listen over landets bedste arbejdspladser, som Great Place to Work kårer hvert år ud

Del artiklen på

Det er ikke mere end omkring en måned siden, at Lindab kunne fortælle, at virksomheden havde opnået en certificering hos Great Place to Work. Nu viser det sig, at Lindab ikke blot har modtaget certificeringen men også er kåret som én blandt landets bedste arbejdspladser.

Den nyhed er netop offentliggjort til et stort arrangement i Cirkusbygningen i København, hvor det blev afsløret, at Lindab er nummer 26 på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser i kategorien mellemstore virksomheder.

- Først kom certificeringen og nu også en plads på listen blandt de bedste arbejdspladser i landet. Det vækker enorm stolthed hos os i Lindab på alle niveauer. Det er en fælles fortjeneste, og vi fejrer det i fællesskab, siger adm. direktør Mette Brøndum.

Hylder dem, der gør noget ekstra
Som baggrund for kåringen af landets bedste arbejdspladser vurderer Great Place to Work de tilmeldte virksomheder ud fra en række kerneområder som tillid, fællesskab, involvering og udvikling. Vurderingerne foregår på baggrund af besvarelser fra samtlige medarbejdere hos virksomhederne.

- Grundlaget for vurderingen bunder i et virkelig grundigt forarbejde, hvor hver enkelt afdeling og alle medarbejder har været involveret og givet deres mening til kende. Det har givet os meget detaljeret og nuanceret indsigt i effekten af vores hårde arbejde med medarbejdertrivsel, siger Mette Brøndum og fortsætter:

- På baggrund af undersøgelsen er vi nu i færd med at lave handlingsplaner for, hvor og hvordan vi kan blive bedre. Men resultaterne er også en påmindelse om, hvor vi kan være stolte, og det husker vi også at fejre.

Ledelsen skaber ikke kulturen
Kåringen som nummer 26 på listen er et vigtigt skridt mod Lindabs strategiske ambition om at komme helt til tops blandt landets bedste arbejdspladser i 2020. Ifølge Mette Brøndum er kåringen et vigtigt signal til byggebranchen og omverdenen om, at virksomheden lægger handling bag ordene, når de siger, at virksomheden prioriterer deres medarbejdere.

- Ledelsen kan godt beslutte, at der skal være fokus på at skabe en god virksomhedskultur. Men ledelsen kan kun skabe rammerne for kulturen. Selve kulturen skabes i fællesskab af medarbejderne. Det kræver en daglig indsats fra alle medarbejdere, at skabe en god arbejdsplads, og det er især, når vi har travlt at kulturen skal bevise sit værd. Kåringen er et kæmpe skulderklap og anerkendelse af den indsats, alle hos Lindab yder dagligt, fortæller Mette Brøndum.

-los


Læs mere om Byggeri

17/11 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder