Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Lærlingenes Hus kom i centrum Lærlingenes Hus ligger i Tejn, små fem kilometer fra Allinge på Bornholm. Det var derfor oplagt at præsentere vinderne på Folkemødet.

Lærlingenes Hus kom i centrum

Dansk Håndværk kunne på Folkemødet præsentere de vinderforslag fra arkitektstuderende, der skal danne grundlag for den videre udvikling af Lærlingenes Hus på Bornholm

Del artiklen på

Dansk Håndværk købte i 2017 det gamle og nedslidte bindingsværkshus, som blev omdøbt til Lærlingenes Hus, og som nu skal forvandles til et smukt, moderne og brugbart hus.

De 21 arkitektstuderende fra studielinjen Kulturarv, Transformation og Restaurering har siden leveret i alt 18 flotte projektforslag i en konkurrence, der gav et omfattende og inspirerende idekatalog til hvad der i fremtiden skal ske med Lærlingenes Hus.

Alt fra nænsomme bearbejdninger til radikale transformationer gav dommerkomiteen et bredt og kvalificeret grundlag at vælge fra.

Istandsættelsesarbejdet skal udføres af lærlinge i samspil med elever under uddannelse i andre fag, og formålet med projektet er ikke mindst at vise fortidens stolte byggetraditioner i samspil med fremtidens krav til bæredygtighed, nulenergi og cirkularitet.

- Vi vil vise noget om det danske håndværk, og hvor vigtigt det er at fokusere på erhvervsuddannelserne og uddanne lærlinge. Særligt når vi ved, at vi kommer til at mangle mange erhvervsuddannede i fremtiden. Der er lavet en rapport, der viser, at vi kommer til at mangle over 80.000 erhvervsuddannede. Det gamle hus, som Dansk Håndværk har købt, skal kortlægges historisk og finde ud af, hvordan vi kan opfylde fremtidens bygningskrav med reglementer, nytænkning, bæredygtighed, energirenovering og teknologi. Så vil vi lade lærlingene udføre arbejdet, så vi ikke kun taler om at have lærlinge, men også viser hvad lærlingene egentlig kan, udtalte Dansk Håndværks formand Niels Techen sidste år til fagbladet BygTek.

De i alt 18 projekter indeholder tilsammen elementer, der vil inspirere og kvalificere det videre arbejde med det eksisterende hus og de nye omkringliggende bygninger. Det var derfor en vanskelig opgave for dommerkomiteen at snævre de 18 forslag ind til blot 3 projekter, der nu skal arbejdes videre med.

Vinderne blev:

Nr. 1 – Mia Baltzer
- Mia har med placeringen af tre bygninger skabt et sted, der udstråler ro og harmoni.
- Bygningerne vækker nysgerrighed, fordi de skiller sig ud i området på en sofistikeret måde. De vil utvivlsomt pryde omgivelserne.
- Det eksisterende hus foreslås ført tilbage til de syv fag bygningen havde ved opførelsen i 1887.
- Bygningerne er stilrene og har et elegant og naturligt samspil, der skaber et fortryllende gårdrum, som indbyder til fordybelse.
- I værkstedet er der kræset for detaljerne. Det er inspirerende for dem som skal arbejde med håndværket. Og det har en fantastisk virkning, at rummet kan åbnes op ud mod gårdrummet.
- Også dette projekt favner mange forskellige håndværksfag. Vi er derfor sikre på, at selv den bedste lærling også vil blive udfordret her.
- Projektet udvælges på grund af det fine gårdrum, den karakterfulde struktur og de enkle og smukke tilbygninger.

Nr. 2 – Rasmus Wieleman
- Rasmus har leveret et gennemarbejdet projekt, der imponerer. Det vidner om omhyggelighed – noget vi i Dansk Håndværk er ret vilde med.
- Det eksisterende hus foreslås ført tilbage til de syv fag som bygningen havde ved opførelsen i 1887.
- Rasmus har lavet en bygning med blikfang der på en fin måde afgrænser vejen op til hovedhuset, og som har en indgang nede ved parkeringspladsen der indbyder det omkringliggende samfund til at kigge ind.
- Trappen i midten af lokalet er måske lidt kontroversiel – men så alligevel ikke. For unge mennesker sidder på trapper. Her snakker og hygger de sig. Det er med andre ord et samlingspunkt, og løser på elegant vis niveauforskellen.
- Hovedhuset og sovehuset er veldisponeret. Det er også et projekt som favner mange forskellige håndværksfag.
- Projektet udvælges på grund af det overbevisende hovedgreb og den stærke relation til omgivelserne.

Nr. 3 – Caroline Crüger Ahm
- Carolines projekt indeholder tre bygninger. Et hovedhus, et værksted og et hus til opbevaring af materialer.
- Det eksisterende hus bearbejdes på en pragmatisk måde hvor originale og nyere bygningselementer får lov til at fremtræde som de er og dermed fortælle om bygningens udvikling over tid.
- Der er skabt en fin balance mellem bygningerne med nem adgang fra hovedhus til værksted.
- Værkstedet er centralt placeret, og fanger straks ens opmærksomhed. Det er værkstedet som alle håndværkere drømmer om – rummet, detaljerne og udsigten inspirerer til udfoldelse – og ikke mindst til – at lave noget godt håndværk.
- Hovedhuset er veldisponeret med en god rumvirkning fra gulv til kip. Bygningernes placeringer skaber en naturlig samhørighed.
- Projektet favner mange forskellige håndværksfag og materialer, der skaber et spændende samspil.
- Projektet udvælges på grund af den overbevisende organisering, det overdækkede uderum og den fine nyfortolkning af den traditionelle byggeskik.

-los

Læs mere om Byggeri

20/6 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder