Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Lund & Staun A/S indgiver konkursbegæring

Lund & Staun A/S indgiver konkursbegæring

Lund & Staun A/S har i dag til Skifteretten indgivet egenbegæring om konkursbehandling.

Del artiklen på

- Det er den mest sorte og triste dag i vor 22 år gamle virksomheds historie. Et ringe 2017 og katastrofalt dårligt 2018 har desværre fortsat ind i 2019 med projekter, som med en i forvejen stram kalkulation, er blevet yderlig forværret. Dette har ledt til, at vi har udsigt til at have mistet vor egenkapital samt af likviditetsmæssige årsager ikke kan - eller kan forsvare - at fortsætte driften udtaler adm.direktør og hovedaktionær Henrik Staun.

- På den baggrund er vi desværre sat skatmat i forhold til at udføre den plan, som skulle have bragt virksomheden tilbage i sorte tal. Det berører det os dybt, at konkursen medfører konsekvenser for mange af vore trofaste medarbejdere og for en række kreditorer og andre langvarige samarbejdspartnere. Vi er i denne vanskelige situation ”heldige,” at mange af vore større byggerier er meget tæt på afslutning, så vi håber på, at konsekvenserne for vore bygherrer er overskuelige, fortsætter Henrik Staun.

- Vi er naturligvis først og fremmest som ledelse og bestyrelse ansvarlige for udviklingen og set i det kendte bagspejl burde virksomheden have holdt sig fra – for vor del - større komplicerede totalentrepriser i som uden for vor region, som ikke har matchet vore kompetencer. Vi må samtidig konstatere, at konkurrenceforholdene på trods af den høje aktivitet er skærpede og indtjeningsniveauet er usundt for mange i branchen, hvilket vi desværre ser på de ringe resultater mange af vore kollegaer i præsterer. Det er dog en trøst at vores faglige stolthed ikke er berørt af situationen, idet at alle opgaver vi har løst, er sket til vore bygherres tilfredshed, siger bestyrelsesformand Michael Helmershøj.

- De seneste dages udvikling er gået stærkt, så derfor har aktionærerne i Lund & Staun endnu ikke et overblik over fremtiden, men et godt bud kunne være, at det stærke brand, som er opbygget over en lang periode, fortsætter i en eller anden form, siger Henrik Staun.

Som kurator er udpeget Storm advokater ved advokat Rune Hyllested til, hvilken al fremtidig kontakt bedes foretaget.

-mo

Læs mere om Byggeri

9/7 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder