Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Markant boligbyggeri på vej i Aarhus Ø

Markant boligbyggeri på vej i Aarhus Ø

Boligprojekt AARhus på havnefronten i Aarhus er op mod 70 meter høj og omfatter 251 lejligheder og en række aktivitetshuse

Del artiklen på

Der er afholdt rejsegilde på det nye boligprojekt AARhus - en næsten 70 meter høj bygning med 251 lejligheder med en række aktivitetshuse, der er trappet op i 20 etager.

Foruden Bjarke Ingels Group, der har tegnet bygningen, står Kilden & Hindby sammen med Casa-ejer Michael Mortensen, Moe som ingeniør og MT Højgaard som entreprenør bag projektet.

- Vi er stolte af at være en del af et så omfattende projekt i Aarhus. Vores samarbejde og dialog med de involverede parter har været særdeles god og konstruktiv, og i dag fejrer vi håndværkerne og deres indsats. Der skal lyde en stor tak til jer for gennem hele projektet at have haft fokus på sikkerhed, tidsramme og kvalitet, lyder det fra MT Højgaards seniorprojektchef, Peter Bach Clausen.

Som noget særligt for byggeprocessen inddrages de fremtidige beboere ganske betydeligt undervejs for at sikre, at lejlighederne bliver indrettet præcist efter deres ønsker. Beboerne har således været i centrum fra start, og de er løbende blevet inviteret til møder med de udførende parter for at sikre en god dialog og løbende justeringer.  

- Vores samarbejde har været helt efter bogen, og det skyldes, at alle har været meget fokuserede på at yde deres bedste for at levere et byggeri i absolut særklasse, siger byudvikler Rune Kilden fra Kilden & Hindby.

Bygning AARhus' areal for aktivitetshuse er ca. 1196 m2, bygning AARhus' boligareal er ca. 21.368 m2 (hertil tilgår trappeareal på 3889 m2), parkeringskælder er ca. 11.258 m2, mens kælder til AARhus er ca. 1924 m2.

-kj

Læs mere om Byggeri

16/4 2018
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLamellerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPavillonerPerforerede panelerPortautomatikPorteRabatkoderRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder