left banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Midlertidigt forhøjet håndværkerfradrag vil hjælpe SMV’erne Direktør i Danske Malermestre, Ole Draborg, vurderer, at private med gode opsparinger vil sætte flere projekter i gang, hvis boligjobordningen forhøjes til 50.000 kr. Foto: Nicky da Silva

Midlertidigt forhøjet håndværkerfradrag vil hjælpe SMV’erne

Danske Malermestre opfordrer til, at håndværkerfradraget - i sin oprindelige form - forhøjes til 50.000 kroner i de næste tre måneder

Del artiklen på

Samfund

Venstre foreslår at fremrykke statslige investeringer i veje, almene boliger og havvindmøller for at forhindre fyringer og konkurser i erhvervslivet. Det er godt, mener direktør i Danske Malermestre Ole Draborg, der samtidig foreslår, at håndværkerfradraget øges.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen mener, at der skal gøres mere for at holde hånden under danskernes job og arbejdspladser. Derfor foreslår han, at statslige investeringer i vejene, almene boliger og havvindmøller fremrykkes. Det vil forhindre fyringer og konkurser, påpeger han.

Venstre mener, at der er brug for mere end de hjælpepakker, der i sidste uge gjorde, at kommuner og regioner fik lov at sætte gang i bygge- og renoveringsarbejder på skoler og lignende. Regeringen vil forhandle med samtlige partier og har også fremrykning af offentlige investeringer som et af værktøjerne mod de økonomiske konsekvenser af coronakrisen.

Danske Malermestre har gentagne gange foreslået, at håndværkerfradraget bør øges for at hjælpe især de små virksomheder.

- Det er godt, at Venstre vil sætte gang i store anlægsprojekter, men det ville ramme de små og mellemstore virksomheder mere effektivt, hvis håndværkerfradraget blev øget til 50.000 kroner. For det ville få de private kunder, som har gode opsparinger, til at kontakte de små håndværksvirksomheder, siger direktør Ole Draborg.

Danske Malermestre mener, at hvis håndværkerfradraget blev forhøjet til 50.000 kroner i de næste tre måneder, vil det afhjælpe nogle af de problemer, virksomhederne står med nu og her.

- Og så skal det naturligvis være, som håndværkerfradraget var i sin oprindelige form, hvor al vedligeholdelse og alle forbedringer, herunder selvfølgelig det indvendige malearbejde, var dækket af ordningen, fastslår Ole Draborg.

-los

Læs mere om Byggeri

1/4 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.