Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Ny direktør skal mestre Cowis gigantiske projekterMichael Bindseil har været konstitueret i stillingen som regional vice president for Cowis danske forretning siden september 2016. Foto: Cowi

Ny direktør skal mestre Cowis gigantiske projekter

Michael Bindseil skal som ny direktør i Cowis Business Line Denmark stå i spidsen for godt 2600 ingeniører, miljøeksperter, økonomer m.fl.

I 2050 vil 66 % af verdens befolkning bo i byerne. Det skaber stigende efterspørgsel efter socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige løsninger i byerne.

Og den type projekter ligger lige til højrebenet for de godt 2600 ingeniører, miljøeksperter, økonomer m.fl., som Michael Bindseil som regional vice president nu skal stå i spidsen for i Cowis Business Line Denmark.

- Det er et stort privilegium at skulle stå i spidsen for en innovativ virksomhed, der uden at blinke kan sige, at vi gennem alt, hvad vi laver, bidrager til udviklingen af vores samfund. Herunder løsninger på globale udfordringer som urbanisering og klimaforandringer, siger Michael Bindseil.

Skal få enderne til at mødes
For Michael Bindseil vil de kommende års fokus være at få de forskellige fagområder inden for planlægning, byggeri, infrastruktur, energi, vand og miljø til at spille endnu bedre sammen.

For i takt med urbaniseringen og de globale klimaudfordringer vokser de store bygge- og anlægsprojekter i størrelse og kompleksitet, og det kræver tværfagligt samarbejde og fokus på helhedsorienterede løsninger.

Lang karriere i Cowi
Netop håndtering af kompleksitet er noget som Michael Bindseil mestrer både inden for egne rækker og i relationen til kunder og samarbejdspartnere.

Michael Bindseil har været ansat i Cowi i 25 år. Han har stået i spidsen for store projekter som Metro Cityringen i København, Malmø Citytunnel og Doha Metro i Qatar.

Desuden har han været udstationeret som kontorleder i Dubai og besiddet en række chefposter i Danmark, senest som senior vice president for Jernbaner, Metroer, Veje og Lufthavne.

I september 2016 tiltrådte han som konstitueret regional vice president for Cowis danske forretning, hvor han nu fortsætter i en permanent stilling. Med lederskabet over koncernens Business Line Danmark får han også ansvaret for kontorerne i Afrika, Polen og Belgien.

-los


Læs mere om Byggeri

7/8 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKranerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMaskinstyringMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkruefundamenterSkure og modulerSokkelrenderSpieringskranSportsløsningerStålåseStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægsaveVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder