Aktuelle nyheder - Byggeri

Nyt applikations- og innovationscenter i KoldingRikke Kau Breinholt og Mikkel Nordkvist.

Nyt applikations- og innovationscenter i Kolding

I dag åbner Alfa Laval i Kolding et center, der skal styrke koncernens position inden for væskehåndtering ved bl.a. at øge hastigheden i innovation og produktudvikling

Del artiklen på

Den svenske industrikoncern Alfa Laval åbner nu endnu en gang nye testfaciliteter i Danmark. Både Alfa Laval Copenhagen i Søborg og Alfa Laval Aalborg har de seneste år kunnet tage nye test- og udviklingsfaciliteter i brug, og i dag er det så Alfa Laval Koldings tur til at præsentere sit helt nye applikations- og innovationscenter med fokus på væskehåndteringsudstyr:

- Med åbningen af det nye center får vi et absolut verdensledende og unikt miljø, hvor vi i stort format samler Alfa Laval-koncernens test og udvikling af væskehåndteringsudstyr her i Kolding, fortæller Rikke Kau Breinholt, der er Vice President, Hygienic Fluid Handling, Head of Research and Development.

Alt fra udbytte og hygiejne til bæredygtighed og omkostninger
Det nye 1600 m2 store center er delt i to. Den ene del er applikationscenteret, hvor Alfa Lavals kunder bl.a. kan se, hvordan Alfa Lavals udstyr præsterer under kundens specifikke produktionsforhold:

- Det hele handler for os om at løfte vores kunders produktion til det næste niveau. I det nye applikationscenter kan vores kunder nu se – enten personligt eller via live stream – hvordan Alfa Laval-udstyr præsterer under faktiske driftsforhold med deres specifikke produkt. Gennem forskellige tests kan vores industrieksperter dokumentere alt lige fra øget udbytte og forbedret hygiejne til bæredygtighed og omkostningsreduktioner i form af besparelser på energi, vand, rengøringskemikalier osv. Det er en gylden mulighed for at validere den samlede præstation – både for kunden, men ikke mindst også for os, da den tætte kunderelation også giver muligheder for samarbejde om konkret produktudvikling, siger Mikkel Nordkvist, der er Vice President, Hygienic Fluid Handling, Head of Industry Management.

Vigtigt, at udviklingen kan ske i højt tempo
Den anden del af det nye center er et helt nyt innovationsområde, der skal styrke koncernens produktudvikling, som er et afgørende og højt prioriteret fokusområde i Alfa Laval-koncernen.  

- Skal vi bevare og styrke vores position som teknologiførende inden for vores kerneområder og samtidig være på forkant med et marked, der bl.a. er drevet af en skærpet klimadagsorden, er det afgørende, at vi hele tiden formår at flytte og udvikle vores produkter. De skal hele tiden blive mere brugervenlige, mere digitale, mere ressourcebesparende og give mere udbytte, og for at bevare og styrke vores position er det vigtigt, at udviklingen kan ske i højt tempo. Det er netop det, de nye faciliteter giver os mulighed for, forklarer Rikke Kau Breinholt og tilføjer:

- Sammen med vores produktudviklingsorganisation ser jeg frem til at tage disse helt unikke test faciliteter i brug og udvikle endnu flere innovative produkter til gavn for vores kunder, deres processer og miljøet.

Om Alfa Laval Kolding
Alfa Laval Kolding er Alfa Laval-koncernens globale videncenter for væskehåndteringsudstyr. Virksomhedens primære forretningsområder er produktudvikling, produktion, distribution og salg af pumper, ventiler og tankudstyr til fødevareindustrien og den farmaceutiske industri.

Alfa Laval beskæftiger ca. 17.500 ansatte på verdensplan med hovedvægt i Sverige, Danmark, Kina, Indien og Nordamerika. Koncernen omsatte i 2019 for SEK 46,5 mia., hvilket svarer til ca. 31,5 mia. kr.

-kj

Læs mere om Byggeri

1/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.