Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Nyt psykiatrisk center får frirum i børnehøjde Sådan kan en del af gårdrummet for børn og unge afdelingen på det nye psykiatriske center i Skejby komme til at se ud. Modellen er lavet af kunstnerduoen Randi og Katrine.

Nyt psykiatrisk center får frirum i børnehøjde

Når Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Aarhus skal flytte til nye bygninger får børnene på børnepsykiatrisk afdeling et helt nyt grønt og åbent gårdrum med legeplads

Når den nuværende psykiatri i Risskov i 2019 skal flytte til nye bygninger, bliver det til et nybygget psykiatrisk center i Skejby, Aarhus. Centeret skal ligge i forbindelse med Det Nye Universitetshospital og er designet af Arkitema Architects i tæt samarbejde med de kommende brugere.

Visionen for Skejby Psykiatrisk Center er at skabe helende arkitektur, altså et roligt og trygt miljø, der bedst muligt bidrager til behandlingen og atmosfæren på centeret.

Samtidig har Arkitema Architects, sammen med kunstrådgiverne fra In Situ, indledt et samarbejde med en række kunstnere. Samarbejdet inkluderer blandt andre kunstnerduoen Randi og Katrine, som har skabt en udendørs gård til den nye børnepsykiatriske afdeling.

Et roligt og naturrigt opholdsrum
Gården skal med sin grønne beplantning og små stisystemer indgå som et roligt og naturrigt opholdsrum for børnene på centret i Skejby. I små bakker har Randi og Katrine inkorporeret et udkigstårn og en hule. På den måde opstår små rum og hjørner på legepladsen, som tager hensyn til børnenes forskellige behov.

- Det har været vigtigt for os at skabe et frirum, der står i kontrast til den store hospitalsskala. Vi har forsøgt at skabe nogle mindre verdner, som er nemmere at forholde sig til, og som er mere i børnehøjde, fortæller Katrine, den ene del af den københavnske kunstnerduo.

Hun forklarer, hvordan legepladsens udkigstårn og hule har ansigter i den forstand, at to vinduer kan ligne øjne og en dør kan ligne en mund. Bygningerne får således nogle menneskelige træk, der passer ind i børnenes univers.

- Vi har arbejdet med det menneskelige element i en årrække og vi har erfaret, at børn er meget hurtigere til at aflæse de menneskelige træk end voksne. Børn ser ansigterne hurtigt og forestiller sig nærmest at bygningerne er rigtige personer, uddyber Randi og beskriver, hvordan ansigterne skaber scenarier og indeholder lag af leg, humor og fortællinger. På den måde tilbyder de forskelligartede og afvekslende oplevelser for børnene.

Kunst forstærker de gode kvaliteter
Under projektforløbet har Arkitema og de involverede kunstnere arbejdet tæt sammen med personale og en kunstgruppe fra hospitalet. Det har været vigtigt for alle parter at imødekomme ønsker fra de mennesker, der bruger centret til dagligt for at skabe et resultat, der bedst muligt bidrager til behandlingen og atmosfæren på det nye psykiatriske center. Derfor har kunstnerduoen Randi og Katrine været med i hele processen, fra de tidlige streger på papiret til færdigt resultat.

Her har de samarbejdet med bygherre, rådgivere og landskabsarkitekter fra Arkitema. Samarbejdet skal, med de mange forskellige fagligheder og kompetencer, sikre helhedsindtrykket og kvaliteten af det nye center i Skejby.

- Sammensmeltningen af kunst og arkitektur er en rigtig spændende proces. Jeg synes, det er rigtig positivt, at vi med kunst kan forstærke de gode kvaliteter i vores bygninger og omvendt. Det giver et godt resultat og skaber en ekstra dimension, som gør en forskel for de mennesker, der bruger bygningerne, siger kreativ leder hos Arkitema Architects, Stence Guldager.

På udstillingen ’Hvad gør kunst på hospitaler?’ kan man få et indblik i Randi og Katrines arbejdsproces og opleve en model af gården, der står færdig sammen med det nye psykiatriske center i 2018. Udstillingen, der sætter fokus på kunstens helende effekt på patienter, åbnede dørene den 9. september og kan ses frem til 1. april 2018 på Museum for kunst i det offentlige rum i Køge.

-los

Læs mere om Byggeri

14/9 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKranerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMaskinstyringMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkruefundamenterSkure og modulerSokkelrenderSpieringskranSportsløsningerStålåseStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægsaveVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder