Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Opfører 131 energirigtige boliger i Aarhus’Det Favnende Studiehus’ med 131 ungdoms- og familieboliger på Katrinebjerg i Aarhus forventes at stå klart til indflytning i starten af 2020. Visualisering: Arkitektfirmaet Adept.

Opfører 131 energirigtige boliger i Aarhus

De 131 familie- og studieboliger får en markant arkitektur og opføres på den såkaldte ’Hambro-grund’ på Katrinebjerg i Aarhus efter et helt nyt koncept

Del artiklen på

Projektet bliver bæredygtigt, og bygherren, Boligkontoret Århus, har valgt at blande almindelige ungdomsboliger med familieboliger til Ph.d.-studerende og postdocs under betegnelsen ’Det Favnende Studiehus’.

Studiehuset skabes af fire boligklynger, der indpasser sig både i det nuværende og fremtidige byrum - højere mod Helsingforsgade og lavere mod et stort gårdrum, der er en væsentlig del af projektet.

Det er et team med Dansk Boligbyg i spidsen, der har vundet projektet.

- Som udgangspunkt arbejdede vi med fire grundhuse, fordi projektet henvender sig til fire målgrupper. Undervejs fandt vi ud af, at et gårdrum med masser af lys, luft og plads måtte prioriteres meget højt. Og netop et stort, attraktivt gårdrum var medvirkende til, at bygherren valgte vort projekt i konkurrencen, siger afdelingsleder i Dansk Boligbyg, Bjarke R. Pedersen.

Bæredygtighed, energioptimering og grønt liv bliver sammen med fællesskab gennemgående træk i byggeriet, som viser, hvordan man bygger tæt og grønt på samme tid. Bygningen vil sætte højest mulige standarder for energi- og miljømæssig bæredygtighed.

Målet for Boligkontoret Århus er, at byggeriet opnår DGNB-guldcertificering samtidig med, at der indarbejdes innovative løsninger, som bygger på genanvendelighed og alternativ energiproduktion.

Bygge- og innovationschef Erik Fehr, Boligkontoret Århus, siger:

- Det her er for alvor vores start på nybyggeri. Vi har tidligere mest brugt krudt på renoveringer og moderniseringer af de eksisterende afdelinger, men nu har vi lagt nybyggerier i pipelinen. Og dem vil vi gerne gribe rigtigt og grundigt an, så vi kommer godt fra start.

Det store gårdrum er en væsentlig del af projektet.

Åbner sig op mod byen
Det grønne og delvist afskærmede gårdmiljø – med mødesteder og samlingspunkter – skal anspore og inspirere til fællesskaber på tværs af nationaliteter og fagligheder. Et markant samlingspunkt i det solrige gårdrum er en central pavillon med udekøkken og muligheder for fællesspisning.

Det fælles studiehus åbner sig inviterende op mod den omgivende by – både arkitektonisk med åbne facader i stueplan og med muligheder for at dele bl.a. faciliteter og fællesrum med afdelingens beboere.

De fire boligklynger vil fremstå med et markant og venligt udtryk, og med forskydninger i både højde og facade. Studiehuset omsluttes af en facade, beklædt med tung tegl-spån, og inde i gårdrummet skifter facaderne til en lys facadeklinke i varierende størrelser, suppleret med espalier i lærketræ – som derved fint understøtter det organiske, grønne gårdrum.

De fire boligklynger kan betragtes som fire byggeklodser, der tilsammen danner en bebyggelse, som er sammenhængende langs grundens nord- og østside. Åbne og udadvendte funktioner skubbes mod Helsingforsgade, så studiehuset vil fremstå med en inviterende facade ud mod det urbane liv. Inde i fællesområdet er der en opdeling dels til Ph.d.-studerende, dels til ungdomsboligerne. De samler sig om hver sin kerne, der giver adgang til alle boliger i bebyggelsen.

Taghave skal underbygge fællesskabet
På en af bygningerne bliver der anlagt en stor taghave, som også vil underbygge fællesskabet. Den bliver et attraktivt sted at grille og nyde udsigten med venner og bekendte. Grønne fællesområder bindes sammen af et stisystem, og udformes med forskellige grader af privathed.

Den ’tunge’ facade mod Helsingforsgade tiltes en anelse, og suppleres med franske altaner. Dette markerer skellet mellem ungdomsboligerne og boligerne til Ph.d.-studerende og postdocs.

Projektet er omfattet af en såkaldt stand-still periode frem til den 16. oktober, hvorefter en aftale forventes indgået mellem bygherren og det vindende konkurrenceteam, der omfatter Dansk Boligbyg som totalentreprenør, arkitekterne Adept samt Luplau & Poulsen, landskabsarkitekterne Opland og Niras som rådgivende ingeniører.

Det samlede etageareal udgør 9268 m2, hvoraf 2054 m2 er kælder. Forventet byggestart er forår 2018, og boligerne er efter planen klar til indflytning i starten af 2020.

-los

Læs mere om Byggeri

11/10 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder