Aktuelle nyheder - Byggeri

Praktikpladsgaranti i Faaborg-MidtfynArkivfoto.

Praktikpladsgaranti i Faaborg-Midtfyn

Faaborg-Midtfyn Kommune og en række lokale uddannelsesinstitutioner og virksomheder er gået sammen om at tilbyde unge en lokal praktikpladsgaranti

Del artiklen på

Godt 11.500 unge på landsplan mangler en praktikplads (pr. 1 juni 2020). I Faaborg-Midtfyn er tallet 70. Samtidig er der virksomheder og brancher, der efterlyser kvalificeret arbejdskraft.

Derfor er Faaborg-Midtfyn Kommune og en række virksomheder, uddannelsesinstitutioner og fagorganisationer gået sammen i et fælles virksomhedspanel, hvor det er et erklæret mål at indføre en praktikpladsgarantiordning for unge i kommunen. Virksomhedspanelet tæller bl.a. LO, Dansk Byggeri, Faaborg-Midtfyns Erhvervsråd, Faaborg-Midtfyn Kommune og en række uddannelsesinstitutioner.

Borgmester Hans Stavnsager (S) glæder sig over, at virksomhedspanelet nu kan lancere ordningen:

- Det er fantastisk at mærke sammenholdet i panelet og lysten fra alle parter til at forene kræfterne, så vi kan sikre både de unges fremtid, og at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, fortæller Hans Stavnsager og fortsætter:

- Vi skal simpelthen have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse – og en uddannelse, hvor der også er et job i den anden ende. Og så skal vi vise de unge, at selvom de måske skal tage et kortere skoleforløb i Svendborg eller Odense, så kan de altså godt få en praktikplads tæt på, hvor de bor.

En helt nødvendig del af fødekæden
Virksomhedspanelet har identificeret otte fagområder, hvor det lokalt allerede er svært at få nok kvalificeret arbejdskraft – eller hvor det forventes at blive det i fremtiden. På den baggrund indfører virksomhedspanelet nu en praktikpladsgaranti for elever, der vil uddanne sig til bl.a. murer, tømrer, VVS og elektriker.

Også hos direktør hos PH Byg Faaborg, Anders Pedersen, er der glæde over det lokale samarbejde om lærlinge:

- Vi står over for massive udfordringer med at skaffe den nødvendige arbejdskraft i fremtiden. Derfor har vi alle et ansvar for at sikre, at flere bliver uddannet til de brancher, vi allerede nu kan se, er eller bliver udfordrede, siger fra han og fortsætter:

- For os er det helt nødvendigt at have lærlinge. De er en del af fødekæden. En stor del af vores medarbejdere er ’egen avl’, om man så må sige, og vores vækst på medarbejdersiden over de sidste 11 år er primært båret af uddannelse af egne folk, fortæller Anders Pedersen, der også er formand for DI Dansk Byggeri – Faaborg-Midtfyn, som repræsenterer 150 håndværksvirksomheder i kommunen.

Flere virksomheder bliver en del af ordningen
Virksomhedspanelet har givet håndslag på at hjælpe de unge, der gerne vil have en uddannelse inden for de otte områder, til også at få en praktikplads.

Virksomhedspanelet lancerer i dag en ny hjemmeside, hvor de unge kan blive klogere på de otte uddannelser og samtidig se kontaktoplysninger på både uddannelsesinstitutioner, vejledere og ikke mindst de lokale virksomheder, der allerede nu har praktikpladser. Flere virksomheder forventes at blive en del af ordningen over tid.

Målet er, at alle praktikpladssøgende unge i kommunen skal uddannes, hvis muligt, i en lokale virksomhed. Dermed bliver deres transporttid under uddannelse mindsket i praktikperioderne, og samtidig vil det øge andelen af unge, der vælger at blive boende i kommunen frem for at flytte til enten Svendborg eller Odense før eller under deres uddannelse.

Virksomhedspanelet i Faaborg-Midtfyn består af:
- Faaborg-Midtfyns Erhvervsråd
- LO
- Tekniq Arbejdsgiverne
- Dansk Byggeri
- Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier
- Faaborg Gymnasium
- Social- og sundhedsskolen FYN
- Dalum Landbrugsskole
- FGU Syd- og Midtfyn
- Faaborg-Midtfyn Kommune

-kj

Læs mere om Byggeri

6/11 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.