Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Rambøll etablerer arkitektafdelingThomas Holm og Christopher Riekehr.

Rambøll etablerer arkitektafdeling

Med den ny afdeling i Aalborg har Rambøll nu arkitekter tilstede i landets tre største byer

Afdelingen etableres i Aalborg for at fremme Rambølls lokale markedstilstedeværelse inden for arkitektydelser. Det sker med afsæt i virksomhedens 2020-strategi og målsætningen om at styrke Rambølls profil med rådgivning inden for arkitektur og integreret design, hvor arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører arbejder side om side med fælles ansvar og fælles mål for at skabe den bedste helhedsløsning for kunden.

Det bliver erfarne og lokalkendte kræfter, der skal drive den målsætning i det nordjyske med Christopher Riekehr som markedsdirektør og Thomas Holm som afdelingsleder. Begge er tidligere partnere i KPF Arkitekter i Aalborg og har et betydeligt netværk og markedskendskab i byen og regionen.

- Vi skal skabe værdi for vores kunder og yde strategisk rådgivning eksempelvis omkring udvikling og optimering af areal- og bygningsmæssige muligheder. Her er det en stor fordel, at vi i Rambøll har alle de kompetencer i huset, der skal bringes i spil i forhold til planlægning og byggemodning. Bygherre får én rådgiver, der tager ansvar for alle byggeriets faser fra start til slut og dermed sikres ’value for
money’, siger Christopher Riekehr, markedsdirektør for Rambøll i Aalborg.

Der bliver i udgangspunktet tale om en komplet tegnestue med integreret design (arkitekt- og ingeniørydelser) på Rambølls kontor i Aalborg. En afdeling som vil indgå i et tæt fagligt og strategisk samarbejde med Rambølls arkitektafdeling i Aarhus.

- I udgangspunktet består den nye arkitektafdeling af otte medarbejdere, og vi forventer en fordobling næste år. For medarbejderne betyder det at arbejde med integreret design et mere vidtfavnende arbejdsfællesskab og indsigt i andre kompetencer - en indsigt, som kan give et bedre afsæt for at bringe egne kompetencer i spil og løfte dem til nye højder. Det er et motiverende spændingsfelt, som jeg er overbevist om, at mange vil føle sig tiltrukket af, siger Thomas Holm, leder af den ny afdeling, Arkitektur & Integreret Design.

Med den nye afdeling tegner Rambøll sig for godt 175 arkitekter og landskabsarkitekter i Danmark samlet set. I Norden er tallet 430, og dermed er Rambøll blandt Nordens største arkitektvirksomheder.

-kj

Læs mere om Byggeri

15/8 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKranerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMaskinstyringMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkruefundamenterSkure og modulerSokkelrenderSpieringskranSportsløsningerStålåseStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægsaveVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder