Aktuelle nyheder - Byggeri

Randers Kommune indgår kæmpe aftale med AP EjendommeFlodbyen Randers strækker sig over ca. 59 hektar og det samlede areal til byudvikling omfatter et grundareal på 245.000 m2 . Foto: Randers Kommune.

Randers Kommune indgår kæmpe aftale med AP Ejendomme

Randers Kommune og AP Pensions datterselskab har indgået en aftale om den langsigtede udvikling i den centrale del af Randers by kaldet Flodbyen Randers

Del artiklen på

Midt i naturen, i midten af Randers og med afsæt i et havneområde skal en ny bydel, Flodbyen Randers, udvikle sig. AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, og Randers Kommune har derfor netop indgået en aftale om et fælles arealudviklingsselskab for det store byudviklingsprojekt, Flodbyen Randers.

Projektet skal over en 30-årig periode omdanne Flodbyen Randers fra havneområde til en moderne og central bydel lige ved Gudenåens munding ved Randers Fjord. Dermed bliver AP Ejendomme en langsigtet og central spiller i den videre udvikling af byen. AP Pension ejer 51 procent af selskabet, mens Randers Kommune ejer de øvrige 49 procent.

- Som byudviklingsprojekt er Flodbyen Randers med sin placering ved Gudenåen noget ganske særligt, da projektet rummer nogle særdeles attraktive grunde, der giver mulighed for at udvikle byen indefra. De nuværende havnearealer giver en unik mulighed for at skabe sammenhænge mellem historie, by og natur og vil samtidig binde Randers bedre sammen på hver sin side af Gudenåen. Det er et projekt, som vi tror på, vil give stor værdi for begge parter, lyder det fra adm. direktør i AP Ejendomme Peter Olsson, der oplyser, at aftalen har en værdi på over 1 milliard kroner.


- Vi skriver historie nu. Udviklingen tager fart i Randers, når vi nu udvikler det største og bedst beliggende havneområde i landet. Det vil samtidig transformere hele Randers. Vi kommer til at udvikle med respekt for mennesker, lys, luft og natur. Samtidig udvikler vi i respekt for bæredygtighed på højeste niveau og med afsæt i, at vi med en stærk klimasikring fortsat kan bo ved vandet, supplerer Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.

Med aftalen om arealudviklingsselskabet forpligter AP Ejendomme sig til at bygge på 27 procent af byggeretterne, som er del af første og anden etape, i projektet. Grundarealet i første etape er på cirka 99.000 m2, mens det i anden etape omfatter cirka 145.000 m2. Den øvrige del af byggeretterne vil blive udbudt til salg via arealudviklingsselskabet.

- Med aftalen kan vi bygge et stort antal boliger i Randers, hvilket vi ser frem til. Som alt andet byggeri, vi opfører, så vil vi have et helt særligt fokus på bæredygtighed, og vores ejendomme er svanemærkede. Vi vil arbejde mod, at de enkelte bydele bliver bæredygtighedscertificerede til det allerhøjeste niveau. Ligesom vi opfører by- og boligområder, hvor der bliver lagt stor vægt på, at der skal være diversitet i området, så både unge og ældre, studerende og direktører kan bo i samme område og danne fællesskaber på kryds og tværs, fortæller Peter Olsson.

Udviklingen af Flodbyen Randers muliggøres af, at Randers Havn flytter længere ud i Randers Fjord og dermed frigør en række områder, som kan blive til den nye bydel, og samtidig vil der blive tænkt i klimasikring og sammenhæng til den eksisterende by.

-pf

Læs mere om Byggeri

10/2 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.