Aktuelle nyheder - Byggeri

Rådgivningskontrakt med forsvaret til 1,2 milliarder kronerProjektet foregår i faser og dækker nybyggeri og renovering på følgende kaserner Oksbøl, Holstebro, Slagelse, Høvelte, Skive, Fredericia, Aalborg og Bornholm.

Rådgivningskontrakt med forsvaret til 1,2 milliarder kroner

V2C har sammen med Tyréns, Link Arkitektur, Ingeniør'ne og Rørbæk og Møller vundet totalrådgivningsudbud for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse til en samlet værdi på omkring 1,2 milliarder kroner

Del artiklen på

Med Tyréns som kontraktansvarlig skal teamet stå for totalrådgivning omfattende nybyggeri på en række af Hærens etablissementer i hele landet, betegnet som Modernisering af Hærens Mandskabs- og Materielfaciliteter fase 2 (MMHM).

MMHM er et langsigtet projekt bestående af en række delprojekter, som skal være med til at sikre et kvalitetsløft af Hærens faciliteter. Det drejer sig om bade-, omklædnings- og materielfaciliteter samt forbedrede garageforhold for Hærens vitale, sensitive og teknisk tunge køretøjer ved opførelse af en række nye standardgarager, værkstedsfaciliteter og mandskabsfaciliteter.

- Vi har et stærkt team i de firmaer, vi består af. Teamet kender hinanden godt og har tilsammen en lang række relevante erfaringer fra længerevarende samarbejde med offentlige bygherrer og erfaringer fra projekter der er direkte sammenlignelige med projekterne omfattet af den udbudte aftale. Med kombinationen af vores erfaring og kompetencer er jeg overbevist om, at vi kan være med til at give projekterne mere kvalitet og sikre bygbarheden, siger Peer Kisbye, direktør, V2C.

72.000 m2 nybyg
Det forventes, at der under fase 2 skal nybygges ca. 72.415 m² etageareal fordelt på ca. 25-27 bygninger på 8 forskellige etablissementer/kaserner i Danmark. Udover nybyggerierne skal der gennemføres et antal nedrivningsprojekter, etableres erstatningsparkering og udføres et par mindre følgeprojekter.

Opgaven omfatter totalrådgivning. V2C har flere referencer med opgaver løst for Forsvaret og skal varetage byggeledelse, arbejdsmiljøkoordinering, styring af økonomi, styring af tid, projektoptimering og totaløkonomiske beregninger for fase 2 (herunder granskning), aflevering, samt 1-års eftersyn og opfølgning på eftersyn.

Den udbudte totalrådgivning omfatter desuden tilpasning af tidligere projektmateriale udarbejdet under fase 1 af Modernisering af Hærens Mandskabs- og Materielfaciliteter, idet aftalen indeholder granskning af det eksisterende materiale og optimering af dette samt foretagelse af alle beregninger for fase 2.

-jhn



Læs mere om Byggeri

30/4 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.