Aktuelle nyheder - Byggeri

Regeringen handler et halvt år for sent

Regeringen handler et halvt år for sent

BAT henvendte sig for et halvt år siden med en række forslag til initiativer mod spredning af corona - initiativer som regeringen først tager nu

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Sekretariatschef i BAT kartellet, Gunde Odgaard, er godt tilfreds med regeringens seneste initiativer for at bekæmpe corona på de danske byggepladser. 

Han ærgrer sig dog over, at regeringen har været for længe om at handle, fordi man fra BAT’s side allerede for et halvt år siden rettede henvendelse til fire ministre og myndigheder med forslag til en række initiativer:

- Desværre viser regeringens initiativer sig at være nødvendige, fordi en række arbejdsgivere ikke har fulgt de almindelige retningslinjer for sikkerhed, sundhed og hygiejniske forhold på landets byggepladser, siger Gunde Odgaard til BygTek.

Efterlyser generelle regler for indkvartering
Han henviser til en række tilsynsbesøg i sidste uge, hvor Arbejdstilsynet kontrollerede byggepladser med meget udenlandsk arbejdskraft:

- Samtidig ved vi, at udenlandsk arbejdskraft ofte bor meget tæt og transporteres i busser til, hvor de skal arbejde. På den baggrund er det ganske udmærket, at der bliver strammet op, så det kan lade sig gøre at bygge videre i Danmark og ikke risikerer også at skulle lukke byggeriet ned, siger BAT’s sekretariatschef.

Han mener i øvrigt, at der bør være generelle regler for, hvordan udenlandsk arbejdskraft indkvarteres i Danmark:

- Det er kommunerne, der har tilsynet med indkvarteringen, men det er vores fornemmelse, at det ikke er noget, man har brugt ret meget tid på, og det rammer nogle af dem lige i nakken nu, siger Gunde Odgaard.

Mørketal for corona
Arbejdsgiverne og fagbevægelsen skal sammen med regeringen forsøger at finde frem til en ordning, hvor en arbejdsgiver kan forlange, at arbejdstageren lader sig covid-19 teste, og at arbejdsgiveren bliver gjort bekendt med resultatet.

Gunde Odgaard erkender, at det strider mod et retssikkerhedsmæssigt princip, men på den anden side accepterer han, at vi befinder os i en ekstraordinær situation, der kan kræve ekstraordinære tiltag:

- I marts måned sendte vi et brev til fire forskellige ministre og myndigheder, hvor vi pegede på nogle af de ting, man nu et halvt år efter begynder at gøre noget ved. Selv om godt fem procent af de smittede de seneste dage er polske statsborgere, er det vores forventning, at der er et temmelig stort mørketal i forhold til udenlandsk arbejdskraft, og hvor mange af dem der egentlig er smittede. Vi ved, at der er et stort mørketal for arbejdsulykker med udenlandsk arbejdskraft, så det vil være mærkeligt, om der ikke også er det på coronasmitte. De arbejdsgivere, der anvender udenlandsk arbejdskraft, gør det ofte under radaren, og de har ikke nødvendigvis en tilskyndelse til at opdage og standse coronasmitte, slutter Gunde Odgaard.

Læs mere om Byggeri

26/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.