Sådan ansætter du en lærling

Dansk Håndværk giver 5 gode råd, du kan bruge, når du skal ansætte den næste lærling

Af Dan Bjerring

Når der trods mangel på arbejdskraft fortsat er en del mindre virksomheder, der ikke har ansat lærlinge og dermed påtager sig en del af uddannelsesansvaret, kan det ikke mindst skyldes usikkerhed om, hvordan man griber sagen an.

Derfor har Dansk Håndværk i sit seneste nyhedsbrev udsendt fem gode råd til at ansætte den rigtige lærling.

Formanden for Dansk Håndværk og SMV Danmark, Niels Techen, driver selv en snedker-tømrervirksomhed syd for København, og han har i øjeblikket 7 lærlinge og venter at tage to yderligere i den kommende tid.

Beskæftige fornuftigt
Niels Techen understreger, at det selvfølgelig først og fremmest gælder om at gøre det klart, om man som virksomhed dels har et behov for en lærling, og kan sætte den pågældende lærling til at beskæftige sig med noget fornuftigt:

- Det skal jo ikke kun være for at feje og rydde op på værkstedet, man tager en lærling. Man må derfor sætte ansættelsen af en lærling i relation til antallet af svende, og er man alene som mester, må man gøre sig klart, om man magter, samtidig med at man skal udføre opgaverne, at uddanne et ungt menneske og give sig den fornødne tid til at lære faget fra sig, siger Niels Techen til BygTek.

Forventningsafstemning
I forbindelse med ansættelsen af en lærling er det også vigtigt at fortælle om virksomhedens arbejdsopgaver og dens værdier, så forventningerne afstemmes:

- Det giver ingen mening at starte samarbejdet på et forkert grundlag. Man skal være åben om, hvordan virksomheden fungerer, og hvad der forventes fra begge sider. Det burde være logisk, men der er meget i bygge- anlægssektoren, der burde være logik, som ikke er det. Det skyldes, at tingene ofte går meget hurtigt, og der er meget travlt i virksomheden. Noget af det, der ind i mellem bliver nedprioriteret, er at være tilstrækkelig omhyggelig ved et ansættelsesforhold med en lærling, hvor man ikke tænker sig grundigt nok om. Derfor er vi som organisation med til at vejlede, så vi så vidt muligt kan undgå kedelige sager, hvor ansættelsesforholdet ophører, fordi man er gået fejl af hinanden, Det er vigtigere at forebygge end at helbrede, fortsætter Dansk Håndværks formand.

Et ordentligt håndtryk
Samtidig peger han på, at førstehåndsindtrykket er vigtigt, og her kan lærlingene også selv gøre noget, hvis de er bevidste om det:

- Jeg undrer mig stadig, når en lærling kommer til samtale og har taget far og mor med. Der plejer vi at påpege over for forældrene, at vi er nået dertil i den unges udvikling, hvor lærlingen skal kunne klare sig selv. Mor og far kan godt gå uden for og vente i bilen. Det kan vi godt klare selv. Det er jo i den samtale, vi får indtryk af, om lærlingen er klar til at være i vores virksomhed og med vores medarbejdere. Førstehåndsindtrykket med et ordentligt håndtryk, øjenkontakt under samtalen, fritidsinteresser og andre ting, er alt sammen noget, der spiller ind på, om man får lærlingepladsen, siger Niels Techen.

Eliteidræt er positivt
Han lægger ikke skjul på, at det for ham kan være positivt, hvis den unge dyrker eksempelvis idræt på eliteplan:

- Eliteidrætsfolk er konkurrenceprægede og forstår at arbejde målrettet gennem hård træning. Det er nogle af de samme kvaliteter, der er positive under en uddannelse. Til gengæld er det også vigtigt at vide, hvor meget tid, deres sport kræver. Det kan godt være, at vi som virksomhed må sluge en kamel, fordi idrætten kræver noget fravær til stævner og konkurrencer. Der må vi så foretage en afvejning. Men grundlæggende er det positivt med sunde interesser, herunder idræt, siger Niels Techen.

Til gengæld betyder det ikke overvældende meget for ham, om karaktererne i folkeskolen er specielt gode:

- Det kan være et plus, men det er ikke afgørende. Det er andre egenskaber, der også er brug for som snedker eller tømrer, siger han videre.

Berøringsangst
Men hvorfor er der så ikke flere håndværksmestre, der i en tid, hvor der mangler arbejdskraft i byggesektoren, tager flere lærlinge?:

- Jeg tror blandt andet, at det handler om berøringsangst i forhold til at tage en lærling. Det kan være svært at binde sig i en situation, hvor man ikke kan se langt nok ud i fremtiden i forhold til ordrebøgerne. Det kendetegner specielt de små – og mellemstore virksomheder i bygge-anlægssektoren, at der ikke er den store tidshorisont. Desuden kræver en lærling en investering af først og fremmest tid og at svendene er indstillet på det. Her i virksomheden ser vi lærlinge som en mulighed for på længere sigt at kunne rekruttere den arbejdskraft, vi har brug for i fremtiden. Derfor er vi begyndt at tage flere lærlinge, mener Dansk Håndværks formand.

Rap til forældrene
Og så slutter han med et lille, men velment, rap over fingrene til de unge mennesker, der vil have en fremtid som håndværker:

- Vi står med en curlinggeneration, der er meget forvænte, meget lidt modtagelige for kritik, har meget lidt forståelse for at skulle bidrage til et fællesskab og at yde en indsats. Tingene er simpelthen kommet for nemt til dem. Det er på tide, at forældrene tager deres voksenansvar på sig og opdrager deres børn til, at de skal bidrage ved at yde før de kan nyde, slutter Dansk Håndværks formand.