Aktuelle nyheder - Byggeri

SF og Enhedslistens stemmer blankt til Nordhavnstunnel

SF og Enhedslistens stemmer blankt til Nordhavnstunnel

Forslaget om etablering af en Nordhavnstunnel i København står foran sin endelige vedtagelse

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Et flertal i Transportudvalget (S, V, DF, RV, KF, NB og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse, mens SF og Enhedslisten hverken stemmer for eller imod, og Alternativet stemmer nej.

SF forholder sig kritisk til, om en opgradering af infrastrukturen skal ske med en havnetunnel, mens Enhedslisten konstaterer, at Nordhavn er en bydel, som anslås at vokse med op til 40.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser.

Enhedslisten erkender, at en byudvikling af den størrelse skaber et pres på den eksisterende infrastruktur, som den ikke kan bære, og ud over den nye trafik skal lægges den tunge trafik fra den allerede eksisterende containerhavn og trafikken fra krydstogthavnen.

65.000 bilister er for mange
Ud fra den betragtning mener Enhedslisten, at forslaget om anlæg af en Nordhavnstunnel giver mening, men også at det i forslaget estimeres, at 65.000 bilister skal til og fra området. Det tal kan og bør efter Enhedslistens opfattelse bringes markant ned:

- Det kræver en anden tilgang til at håndtere trængsel, end hvad tidligere regeringer har haft som svar, altså udelukkende at fokusere på flere veje. Enhedslisten opfordrer til, at der parallelt med forslaget sikres en højklasset trafikbetjening af området med kollektiv trafik samt en cykelinfrastruktur og parkeringsregulering, der kan holde bilejerskabet nede i bydelen, skriver Enhedslisten i sit betænkningsbidrag.

Sporene fra Storstrømmen skræmmer
Samtidig har partiet en tilføjelse omkring arbejdsmiljøet under anlægsarbejdet og understreger, at det er regeringens ansvar, at der er styr på arbejdsforholdene, når arbejdet udføres:

- Sporene fra Storstrømsbroen skræmmer for så vidt angår arbejdsmiljøet. Derfor skal der i forbindelse med udbuddet af anlæg af Nordhavnstunnellen sikres ordentlige løn- og arbejdsforhold, herunder at det sikres, at arbejdsklausuler overholdes, lyder budskabet. Samtidig er Enhedslisten kritisk over for den del af forslaget, som omhandler forberedelse af en havnetunnel, også kaldet Østlig Ringvej, og derfor ender partiet med at stemme blankt.

Læs mere om Byggeri

13/12 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.