Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Sidste etape af Godsbanen AalborgDet første spadestik blev fejret med taler fra borgmester i Aalborg, Thomas Kastrup-Larsen.

Sidste etape af Godsbanen Aalborg

I dag blev det første spadestik til færdiggørelsen af Godsbanen Aalborg taget, og i løbet af de næste to år skal 247 udlejningsboliger samt et helt nyt hotel opføres

De seneste år har Godsbanen Aalborg været under rivende udvikling med blandt andet opførslen af ungdomsboliger, en dagligvarebutik, uddannelsesinstitutioner og forskellige udendørsfaciliteter. Og byggeriet stopper ikke her. Som den sidste etape af hele Godsbane-projektet bliver nu 247 udlejningsboliger og et splinternyt hotel opført.

I dag blev det første spadestik til byggeriet så taget, og over de næste to år vil cirka 100 håndværkere være beskæftiget med færdiggørelsen af Godsbanen. Det glæder man sig over hos blandt andre pensionsselskabet PKA, som sammen med entreprenørfirmaet A. Enggaard er bygherre på projektet:

- Aalborg har gennemgået en meget spændende udvikling de seneste år, og vi er glade for at kunne sætte spaden i jorden til endnu et attraktivt projekt, siger ejendomschef, Nikolaj Stampe, og fortsætter:

- Godsbanen har en attraktiv placering centralt i byen med både busterminalen og banegården lige om hjørnet. Derudover er det et spændende område med et godt miks af uddannelsesinstitutioner, dagligvarehandel, lejeboliger mv. Dette kombineret med, at Aalborg er en by med stor tilflytning, positiv udvikling inden for erhvervsmulighederne og en stigende turismeinteresse fra andre lande, forventer vi en høj efterspørgsel på både hotelværelserne og lejeboligerne.

Nikolaj Stampe understreger desuden, at han glæder sig over endnu et samarbejde med A. Enggaard, der skal stå for entreprisen af projektet, og som pensionsselskabet i forvejen driver kontorhuse og flere hundrede boliger med.

Det er Zleep Hotels og stifteren Peter Haaber, som stammer fra Aalborg, der åbner det splinternye hotel med 126 værelser. Hotelkæden Zleep har tidligere haft hotel i byen og vender nu tilbage efter seks år. Både hotellet og udlejningsboligerne forventes færdiggjort i 2019.

Fakta:
Bygherre: PKAE (PKA og A. Enggaard)
Arkitekt: Friis & Moltke
Ingeniør: Sweco
Landinspektør: LE34
Landskabsarkitekt: WERK

-kj

Læs mere om Byggeri

20/9 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder