Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Skimmel plager nybyggeriet

Skimmel plager nybyggeriet

Store mængder regn og fugt giver udfordringer på byggepladserne - i ingeniørfirmaet OBH-Gruppen oplever man stigende problemer med fugt og skimmelsvamp i nybyggeri over hele landet

Laboratorieleder hos OBH-Gruppen, Mads Peacock, arbejder til dagligt med analyse af skimmel prøver. Og han ser samme tendens, at der kommer flere problematiske sager fra nybyggeri. 

- Vi skal aflive myten om, at det kun er i gamle, slidte, utætte byggerier, der kan opstå skimmelsvampvækst. Mangelfuld afdækning på byggepladser, hastværk og nye, lette byggematerialer er skyld i, at også mange nye huse i dag bliver alvorligt angrebet af skimmelsvamp, fortæller Mads Peacock.

Stramme tidsplaner og arbejdsforskydninger betyder, at byggerierne i mange tilfælde skal stå færdigt så hurtigt, at der ikke er tid til at gøre arbejdet ordentligt. Går det for stærkt, og vigtige processer såsom affugtning af materialerne springes over, kan det føre til skimmelsvamp angreb i konstruktionerne og bl.a. mugne køkkenskabe i det færdige byggeri.

- I laboratoriet ser jeg mange tilfælde, hvor helt nye bygninger er angrebet af skimmelsvamp. Når byggematerialer og byggeriets råhus konstruktion eksempelvis ikke bliver ordentligt beskyttet ved regnvejr under opførelsen, efterlader det fugt, og det er denne fugt, som skimmelsvampen lever i, fortæller Mads Peacock. Selv en relativ lille overskridelse af fugtniveauet kan gøre, at skimmelsvamp vokser eksempelvis frem bagved køkkenskabet.

De fleste kender skimmelsvampen fra vindueskarmen, kælderen og badeværelset, men i helt nye huse er det ikke sikkert, at man opdager svampen, før den har forårsaget alvorlig skade på indeklimaet. Team- og projektleder ved Miljø & Sundhed hos OBH-Gruppen, Kim Hansen, oplever ofte, hvordan den mugne vækst har fået lov at vokse uforstyrret.

De største syndere, som jeg oplever i helt nyopførte bygninger, er under gulvoverflader, bag skabselementer, hvor bagpladerne bliver helt grønne samt på de nederste områder af væggene, hvor tapetet er loddent af skimmel, fortæller Kim Hansen.

Han understreger, at man for at undgå skimmelsvampevækst i nybyggerier, får lavet en konkret undersøgelse af fugten allerede under opførelsen af byggeriet. I gældende bygningsreglement er det faktisk et krav, at dokumentere at fugtniveauet i bygningsdelene, er bragt ned til et niveau hvor de færdige overflader i bygningen kan monteres.

- Det er synd først at måle fugten i et hus, når gulvene er lagt og køkkenskabene er monteret. På det tidspunkt kan skimmelsvampen allerede være et alvorligt problem, og udbedringen bliver langt mere omfattende og omkostningstungt. Jeg anbefaler derfor, at en fugtmåling udføres løbende og af en uvildig, da udførelsen af en udførende part kan rumme en interessekonflikt, fortæller Kim Hansen.

Oplever man problemer med indeklimaet bør man kontakte en uvildig indeklimarådgiver.

- mir

Læs mere om Byggeri

11/10 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder