Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Skou Gruppen starter betonproduktionSG Betons ejerkreds, Jesper Egund, Claus Willumsen og Martin Skou Heidemann

Skou Gruppen starter betonproduktion

Entreprenør udvider med nyt selskab, SG Beton, leverandør af beton og jord- og kloakarbejde til professionelle bygherrer

Skou Gruppens selskab, SG Totalentreprise, varetager udførelsen af byggeprojekter for private og offentlige udbydere. Skou Gruppen har allerede tømrerfag, murerarbejde og el i egenproduktion, og udvider nu virksomheden med selskabet, SG Beton.

- Det er meget nemmere at styre, når vi selv kan producere og udføre arbejdet. Det er en stor fordel for os også at have egenproduktion af beton, så vi kan gøre arbejdet billigere og mere smidigt, siger Jesper Egund, Skou Gruppens tekniske direktør.

Vækst i nybyggeri
- det er især det massive pres på nybyggeri, der har gjort betonarbejdet besværligt, fordi der har været for få hænder på markedet til at løfte opgaverne.

- Vi har udført mange opgaver med beton og har en stor viden på området, men det er selvfølgelig noget andet at stå med produktionen. Derfor er vi glade for at have Claus Willumsen ved roret, som ikke har beskæftiget sig med andet, siger Jesper Egund.

Med 23 års erfaring er Claus Willumsen den rigtige til at varetage den daglige drift og opbygningen af selskabet. Den nye direktør i SG Beton er uddannet anlægsstruktør og betonlaborant i flydebeton. Han har tidligere arbejdet som entrepriseleder med ansvar for jord, kloak og beton.

- Vi har alle muligheder for at udvikle SG Beton til noget stort med Skou Gruppen i ryggen. Jeg ser meget frem til at udvikle og konsolidere selskabet på markedet, siger Claus Willumsen.

God start og sund økonomi
Ledelsen i Skou Gruppen har gennem 17 år opbygget en entreprenørvirksomhed med fokus på en sund økonomi og vækst i et fornuftigt tempo. Det bliver også strategien i det nye selskab.

- Der er masser af arbejde til SG Beton, så det vigtigste for os er at komme godt fra start. Der er fremgang på markedet lige nu i alle håndværksfag, så vi tror på, at vi nok skal få gang i forretningen og kan blive en større spiller i fremtiden på markedet for beton, jord og kloak, siger Jesper Egund.

- Vi løser komplekse og svære byggeprojekter inden for alle vores fag. Det vil vi fortsætte med i SG Beton, hvor vi også kan håndtere store betonentrepriser og mindre kloakarbejder f. eks. for de kommuner, vi allerede arbejder for.

SG Beton lægger ud med en fast bemanding på omkring seks mand, der kan holde selskabet kørende året rundt og servicere Skou Gruppen, SG Totalentreprise og udvalgte entreprenører.

Skou Gruppen er hovedejer af det nye selskab. Herudover består ejerkredsen i SG Beton af teknisk direktør, Jesper Egund, Skou Gruppens adm. direktør Martin Skou Heidemann og Claus Willumsen. Sidstnævnte partner bliver direktør og daglig leder af SG Beton.

SG Beton har domicil i Hørsholm.

Læs mere på www.sgbeton.dk

- eca

Læs mere om Byggeri

20/9 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder