Aktuelle nyheder - Byggeri

Skrotningsordning af olie- og gasfyr fra i dagRegeringen vil udskifte olie- og gasfyr med varmepumper

Skrotningsordning af olie- og gasfyr fra i dag

Der kan fra i dag gennem ’Skrotningsordningen’ søges om tilskud til varmepumper på abonnement.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Formålet er ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen at ’gøre det nemt for boligejere at skifte fossil opvarmning ud med en klimavenlig løsning’:

- Dermed sætter regeringen fart på udfasningen af olie- og naturgasfyr, der skal gøre de danske hjem mere klimavenlige og bidrage til 70 procent målsætningen, siger han.
Regeringen og et bredt politisk flertal blev i juni enige om en klimaaftale, der blandt andet skal bidrage til at få udskiftet olie- og naturgasfyr med grønne alternativer.

Tilskud øges
Blandt initiativer er er den såkaldte Skrotningsordning, hvor boligejeren med en varmepumpe på abonnement slipper for at købe varmepumpen selv – og for at tænke over installation, drift og vedligeholdelse. Det statslige tilskud til ordningen øges, og det gør det billigere for boligejerne:

- Ordningen gør det nemt at skifte sort opvarmning ud med en klimavenlig løsning, uden at det koster en bondegård, siger Dan Jørgensen.

Energitjenesteleverandørens ansvar
Skrotningsordningen er målrettet olie- og gasfyrsejere, der ønsker en varmepumpe på abonnement.

Ordningen betyder, at energitjenesteleverandøren påtager sig ansvaret for at udskifte olie- eller gasfyret med en varmepumpe, inklusiv skrotning af det gamle fyr, installation, drift og vedligeholdelse af varmepumpen.

Der er ca. 80.000 huse i Danmark, der opvarmes med oliefyr, og ca. 380.000 med naturgas.

FAKTA
En række leverandører tilbyder boligejere varmepumpe på abonnement, der også markedsføres som ”Nærvarme”. Der er løsninger med både jordvarme- og luft-til-vand-varmepumper.

- Leverandøren påtager sig ansvaret for alt ifm. skift fra oliefyr eller gasfyr til varmepumpe, dvs. både skrotning af det gamle fyr og installation, drift og vedligeholdelse af varmepumpen.

- Boligejeren vil typisk skulle betale et engangsbeløb for tilmelding og herefter for varmeforbruget samt et månedligt abonnement.

- Her-og-nu-investeringen for at få varmepumpe på abonnement er langt mindre, end hvis man selv investerer i en varmepumpe. Leverandøren får tilskud fra staten på op til 25.000 kr. pr. konvertering fra olie- eller gasfyr, som skal bruges til at gøre det billigerre for boligejerne.

Læs mere om Byggeri

1/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.