Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Tønders ældste håndværksvirksomhed får ny ejerPer Hermansen (tv.) og Carsten Christensen ved stenen, der fortæller, at Tønder Stenhuggeri er grundlagt i 1869, og dermed er byens ældste håndværksvirksomhed.

Tønders ældste håndværksvirksomhed får ny ejer

Danske Stenhuggerier overtager stenhuggeri og specialvirksomheden Jysk Stenrestaurering, der har specialiseret sig i opgaver på landets slotte, kirker og herregårde

Del artiklen på

Tønder Stenhuggeri på Ribe Landevej 49 kan skrive sin historie helt tilbage til 1869 og er dermed købstadens ældste håndværksvirksomhed. Nu har ejeren gennem 39 år, stenhuggermester Per Hermansen, solgt virksomheden til Danske Stenhuggerier i Nørre Snede.

- Vi er Tønders ældste håndværksvirksomhed, og Danske Stenhuggerier bliver den blot sjette indehaver af forretningen, fortæller 64-årige Per Hermansen, der fortsætter som daglig leder af afdelingen.

Har viden om vores kulturarv
Med i handelen følger også Per Hermansens virksomhed Jysk Stenrestaurering, der har specialiseret sig i restaurering af slotte, kirker og herregårde. Det er opgaver, hvor der kræves høj faglig viden for at arbejde i sandsten, granit og marmor. Blandt de senere års opgaver er Jens Bangs Stenhus i Aalborg, Odense Rådhus, Kronborg Slot i Helsingør, Frederiksberg Slot i København, Gyldensteen Gods ved Bogense, Schackenborg Slot i Møgeltønder og kirkegården på St. Thomas i Dansk Vestindien.

- For mig har det været vigtigt at sælge virksomheden til en køber, der sætter pris på et fagligt godt håndværk, og som har interesse for og viden om vores kulturarv, siger Per Hermansen. Han ser samtidig frem til at blive en del af en større koncern, da det åbner nye muligheder for Tønder virksomheden.

- Vi lægger stor vægt på faglig kvalitet. Den har man i Tønder, og jeg ser frem til at få adgang til den knowhow som specielt Jysk Stenrestaurering råder over. Det giver alle i Danske Stenhuggerier nye muligheder, siger ejeren af Danske Stenhuggerier, adm. direktør Carsten Christensen.

200 medarbejdere
Udover de to Tøndervirksomheder har Danske Stenhuggerier også overtaget Per Hermansens gravstensforretning i Aabenraa.

Danske Stenhuggerier er grundlagt i 1983 og producerer og sælger gravsten og produkter til kirkegårde. Selskabet beskæftiger knap 200 medarbejdere. Sammen med søsterselskabet Zurface, der fokuserer på leverancer af stenmaterialer til byggesektoren, er Danske Stenhuggerier samlet i naturstenkoncernen DS Europe. Zurface har enekoncessionen til at bryde og forædle granitter fra Bornholm. Det er granittyper som Blå Rønne, Paradis, Moseløkke og Helletsbakke.

-los

Læs mere om Byggeri

10/8 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder