Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Udbyder facility management i staten for to mia. kr. Fra den 1. oktober 2019 skal én ekstern leverandør levere alle facility managementydelser til 18 statslige institutioner. 2. og 3. bølge udbydes i 2020 og 2022. Illustration: Bygningsstyrelsen

Udbyder facility management i staten for to mia. kr.

Bygningsstyrelsen har sendt første etape af statens facility managementopgaver i udbud. Opgaverne i første etape har en samlet årlig volumen på omkring 280 mio. kr. over syv år

Del artiklen på

Onsdag den 15. august tog staten første skridt mod en ny måde at udføre, styre og udvikle facility management på i staten. Hvor det i dag som hovedregel er de enkelte institutioner, som er ansvarlige for at organisere og indkøbe facility managementydelser, vil ydelserne fremover blive leveret af én ekstern leverandør og koordineret i Bygningsstyrelsen.

Via synergieffekter og stordriftsfordele vil der med statens facility management være væsentlige besparelser at hente for staten samlet set. Målet er samtidig at professionalisere området.

Bygningsstyrelsen er ansvarlig for udbuddet og den efterfølgende kontraktstyring. Direktør i Bygningsstyrelsen Rasmus Brandt Lassen udtaler:

- Bygningsstyrelsen kan fremover levere bygninger, vedligehold og serviceydelser i en samlet pakke. Vores lejere får ro til at koncentrere sig om deres kerneopgave, og leverandøren får friere rammer til at gøre arbejdsgangene smartere.

Artiklen fortsætter under illustrationen...
Illustration: Bygningsstyrelsen

Fokus på kerneopgaverne
Udbuddet omfatter en række facility managementydelser, herunder indvendig vedligehold, pleje af udearealer, sikkerhed, rengøring, kantine, affald og intern service, som samles hos én leverandør. Med statens facility management frigøres institutionerne for opgaver som indkøb og styring af serviceydelser, og kan i højere grad fokusere på kerneopgaverne.

- Der er et kæmpe potentiale i at samle de forskellige ydelser hos en leverandør, fremfor at man skal have forskellige leverandører for hver ydelse og hver adresse. Eksempelvis kan rengøringsmedarbejderen i forbindelse med det daglige arbejde foretage fejlmeldinger af lyskilder, fylde op med kopipapir og tage intern post med rundt. I stedet for at de forskellige opgaver skal løses af flere forskellige medarbejdere fra forskellige leverandører. Når man samler opgaverne på tværs af institutioner, er der også besparelser at hente, f.eks. ved at leverandøren kan tilrettelægge kørsler efter ejendomme, der ligger i nærhed af hinanden, siger Rasmus Brandt Lassen.

Udrulles i tre bølger
Statens facility management omfatter alle ministerier og de tilhørende institutioner med undtagelse af Forsvaret, politiet, Kriminalforsorgen og Anklagemyndigheden, der allerede er omfattet af egne integrerede facility managementløsninger.

Statens facility management udrulles i tre bølger, og efter den første bølge foretages der i foråret 2019 en evaluering af konkurrencesituationen. På baggrund af evalueringen besluttes eventuelle justeringer af de efterfølgende to bølger.

2. og 3. bølge planlægges idriftsat henholdsvis i 2021 og 2023. De tre bølger har i dag en samlet volumen på omkring 1,1 mia. kr. årligt.

Statens facility management bygger videre på erfaringerne fra Forsvaret og politiet, som indenfor de senere år har etableret lignende løsninger.

Statens facility Management indgår i regeringens udspil 'Fælles løsninger skal give penge til kernevelfærd' fra maj 2017.

-los


Læs mere om Byggeri

16/8 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder