left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Udruller Danmarks første hybride betonbilerTromlen på den nye hybride betonbil er eldrevet, dieselen er erstattet med biobrændslet HVO, og de nye betonbiler vil i gennemsnit have et reduceret CO2-aftryk på hele 93 %.

Udruller Danmarks første hybride betonbiler

Unicon er klar med landets to første hybride betonbiler. Flere kommer til senere på året, og i 2022 vil betonproducenten kunne tilbyde emissionsfri levering på byggepladser i hele Danmark

Del artiklen på

Bæredygtighed - Klima - Miljø

Danmarks første hybride betonbiler ruller nu på de danske veje, efter Unicon mandag har offentliggjort to nye betonbiler foran blandt andre Københavns overborgmester Frank Jensen.

Ifølge direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri er de nye betonbiler et stort skridt i retningen mod emissionsfrie byggepladser i Danmark, hvilket var en af nøgleanbefalingerne i klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren:

- Det er et super godt initiativ, som understreger betonindustriens store engagement i at levere på den grønne omstilling ved at arbejde med alle led i værdikæden. Emissions- og fossilfrie byggepladser er blandt de anbefalinger, som vi i klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har fremlagt, og med de nye hybride betonbiler viser Unicon vejen mod en realisering af den ambition. I Dansk Byggeri vil vi i samarbejde med visionære bygherrer understøtte udviklingen ved at give bud på udbudskrav, som kan understøtte den grønne omstilling, så branchen bidrager til den langsigtede målsætning om et CO2-neutralt Danmark.

De nye hybride betonbiler blev præsenteret på byggepladsen i København, hvor Danske Banks nye hovedsæde er under opførelse af entreprenørvirksomheden Aarsleff med Danica Pension som bygherre.

Robert V. S. Nellemann, Ejendomsudviklingsdirektør hos Danica Pension, siger:

- Det er et stort ønske, at leverandørerne til vores store ejendomsudviklingsprojekt ’Postbyen’ muliggør brug af de mest bæredygtige teknikker og materialer. Vi er derfor glade for, at Unicon som leverandør til vores entreprenør Per Aarsleff tager teten og går i front på bæredygtighedsagendaen på vores kommende Danske Bank-hovedsæde, siger han.

Emissionsfri aflæsning
De nye betonbiler har eldrevne tromler, og bilernes forbrændingsmotor kan derfor være slukket ved læs- og aflæsning samt standsning. Foruden emissionsfri aflæsning af beton på byggepladserne sikrer hybridteknologien også et bedre arbejdsmiljø, eftersom støjniveauet halveres og kommer ned på almindeligt samtaleniveau.

Herudover kører de nye betonbiler på biobrændslet HVO, som udleder 90 % mindre CO2 end konventionelt dieselbrændstof. Kombineret med hybridteknologien estimeres de nye betonbiler til at have et reduceret CO2-aftryk på 93 % sammenlignet med almindelige betonbiler, mens øvrige emissioner reduceres med op til 50 %.

Hos Unicons logistikdirektør Christian Elleby er glæden stor over at kunne være frontløber inden for grøn betonlevering:

- Jeg er utroligt stolt over, at vi nu endelig kan præsentere den mest miljørigtige og trafiksikre betonbil på markedet, der skal bane vejen for emissionsfrie byggepladser i Danmark. Det er et vigtigt skridt i vores bæredygtighedsstrategi om at nedbringe udledningen i især bykernerne, hvor byggeaktiviteten er størst. At vi foruden massive miljøbesparelser også kan yde vores bidrag til et bedre arbejdsmiljø på byggepladserne og fabrikkerne, gør kun investeringen endnu mere rigtig.

Artiklen fortsætter under billedet...
Københavns overborgmester Frank Jensen var mandag med til indvielsen af de nye betonbiler, der pt. benyttes på byggepladsen, hvor Danske Banks nye hovedsæde er under opførelse af entreprenørvirksomheden Aarsleff. Danica Pension er bygherre.

Er kun starten
I december 2020 vil Unicon modtage yderligere to hybride betonbiler, og i 2022 vil emissionsfri levering være muligt i hele Danmark. Målet er at udskifte alle betonbiler til de mest miljørigtige og trafiksikre betonbiler på markedet frem mod 2030, så den gennemsnitlige CO2-udledning kan reduceres mest muligt.

- De to nye hybridbiler er kun starten på den grønne omstilling af vores samlede flåde, og vi er også i gang med at kigge på andre dele af vores maskinel, som kan videreudvikles til gavn for både miljøet og vores samarbejdspartnere på byggepladserne, forklarer Christian Elleby.

Højere totalvægt = Færre transporter
De nye hybride betonbiler kommer desuden med en lang række moderne udstyr, der vil øge sikkerheden omkring bilerne markant. De mange fordele er dog ikke uden omkostninger. Faktisk er de nye hybridbiler cirka 50 % dyrere end almindelige betonbiler, mens priserne på HVO-brændstof også overstiger dieselpriserne.

- Som landets førende producent og leverandør af færdigblandet beton har vi valgt at gå forrest med dette tiltag. Vi håber dog på, at vi kan få opbakning til vores fortsatte investeringer i miljøvenlige leverancer f.eks. i form af tilladelse til at køre med en højere totalvægt, som vi kender det fra andre lande i Europa. Det vil selvsagt føre til færre transporter, som også vil komme miljøet til gavn. Det har Færdselsstyrelsen allerede vist sig lydhør over for, hvilket vi selvfølgelig gerne vil kvittere for, slutter Christian Elleby.

-los

Læs mere om Byggeri

11/8 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.