Aktuelle nyheder - Byggeri

Visuel tilstandsrapport giver bedre billede af ejendommens tilstand

Visuel tilstandsrapport giver bedre billede af ejendommens tilstand

Visuelle tilstandsrapporter giver med billederne både køber og sælger en klar fornemmelse af, hvad den byggesagkyndige har fundet

Del artiklen på

Ifølge kommunikationschef Jan Nordmann fra EDC får boligkøberne med et nyudviklet tillæg til tilstandsrapporten bedre muligheder for at danne sig et billede af de forhold og skader på ejendommen, som den byggesagkyndige har fundet.

Den nye tilstandsrapport er suppleret med et tillæg med fotos af hver enkelt forhold, der har givet anledning til en bemærkning i tilstandsrapporten. Sammen med billedet er der en tekst, hvor den byggesagkyndige nærmere forklarer, hvad bemærkningen betyder.

Ikke så alvorligt endda
Jan Nordmann ser mange fordele i de visuelle tilstandsrapporter og peger blandt andet på, at både køber og sælger med billederne får en klar fornemmelse af, hvad den byggesagkyndige har fundet:

- Ofte viser det sig, at den skade, som markeres som en K3, altså ’en alvorlig skade’, måske nok er alvorlig, men ganske nem og billig at udbedre, og det kan vi nemmere vise med billeder i rapporten, siger Jan Nordmann.

Han nævner som eksempler, at en revne i en fuge på et badeværelse eller et hul i inddækningen omkring en skorsten næsten altid vil føre til en K3 i tilstandsrapporten:
- Begge dele kan føre til alvorlige skader, hvis de ikke udbedres. Pointen er bare, at de kan udbedres hurtigt og for et meget lille beløb, og at den slags ting derfor ikke behøves at føre til de store bekymringer i forbindelse med handlen, siger han.

Koster ikke ekstra
De nye tilstandsrapporter med det visuelle tillæg koster ikke ekstra og bliver en fast del af de tilstandsrapporter, som udarbejdes når Gjensidige Forsikring står for bestillingen hos EDC:

- Det er altid boligsælgeren der afgør, om der skal udarbejdes tilstandsrapport, og hvem der i givet fald skal gøre det. Som ejendomsmægler kan vi tilbyde at sørge for bestilling af tilstandsrapport i de tilfælde hvor sælger beder os om det, og det foregår så gennem Gjensidige, siger Jan Nordmann.

Der udarbejdes ca. 70.000 tilstandsrapporter årligt i Danmark, svarende til 93 procent af bolighandlerne.

DanB

Læs mere om Byggeri

13/12 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.