Aktuelle nyheder om byggebranchen - Carporte

Åbner webshop med reservedele til garageportenEn misvedligeholdt garageport med slidte wirer og skæve hængsler er en potentiel sikkerhedsrisiko.

Åbner webshop med reservedele til garageporten

Dansk Portservice har netop lanceret en ny webshop, hvor private kan bestille reservedele og opgraderingskit, så man selv kan klare arbejdet med at vedligeholde og opgradere garageporten

Del artiklen på
Har du kigget til din garageport i dag?

Sommerhalvåret er højtid for gør det selv-folket, og garageporten er et oplagt projekt. Nu har Dansk Portservice gjort det endnu nemmere at vedligeholde og opdatere garageporten. Med ét klik kan reservedele og en ny fjernbetjening få kurs mod privaten, så den gamle garageport kan blive up to date.

En håndsrækning til gør det selv-folket
Vedligeholdelse af garageporten er en oplagt gør det selv-opgave, men mange husejere glemmer det i hverdagstravlheden.

- De fleste går ikke og spekulerer over deres garageport i det daglige, og derfor glemmer mange at vedligeholde den. Så når porten pludselig ikke vil åbne, er det typisk, når man har travlt og er på vej afsted, og så er gode råd dyre, fortæller Kurt Iversen, direktør for Dansk Portservice, der installerer og vedligeholder porte for virksomheder og private i hele Danmark.

Den nye webshop skal gøre det nemmere for private at vedligeholde og opgradere ældre garageporte, så porten altid er funktionsdygtig og i forsvarlig stand. Varerne leveres i løbet af 2-3 arbejdsdage.

Fokus på sikkerheden
Justering af hængsler og smøring af de bevægelige dele er to af de opgaver, montørerne fra Dansk Portservice typisk møder, når en garageport står af, fordi den ikke har været vedligeholdt. En misvedligeholdt port kan dog også være til fare for sikkerheden.

- Hvis wiren er tyndslidt, kan porten falde ned og gøre skade på bilen eller i værste fald på mennesker. Så det er vigtigt, at man tjekker sin garageport en gang i mellem og sørger for, at den er sikker. Det er især wirer, hængsler og de bevægelige dele, man skal holde øje med, forklarer Kurt Iversen, der også forventer at sælge en hel del fjernbetjente portåbnere og opgraderingskit til ældre portåbnere, så man slipper for at skulle ud af bilen for at åbne porten.

For under 1500 kroner kan man få en komplet kvalitetsportåbner med fjernbetjening, så porten kan åbnes direkte fra førersædet.

Den nye webshop åbner med reservedele til Lindabporte, men sortimentet udvides løbende med reservedele til andre fabrikater. Og på sigt er planen, at private skal kunne købe hele portløsninger via webshoppen - med eller uden montering.

-los


Læs mere om Carporte

29/4 2014