Nedrivning af bygninger under 100 år skal begrænses
Genbrug i byggeriet er ikke nok. Vi må rive mindre ned og renovere mere, mener Maria Preilev Hansen, forretningsleder for cirkulær økonomi, Teknologisk Institut
Af Maria Preilev Hansen, forretningsleder for cirkulær økonomi, Teknologisk Institut
Hvad er det egentlig, der foregår i byggebranchen?
På den ene side taler vi engageret om grøn omstilling og cirkulær økonomi, mens vi på den anden side fortsætter med at erstatte funktionsdygtige bygninger med nye konstruktioner, der kræver betydelige ressourcer.
Den nye bekendtgørelse om selektiv nedrivning repræsenterer et skridt fremad, men bygger i vid udstrækning på praksisser, der har været kendt siden 1996, og så handler den kun om nedrivning og arbejder dermed ikke i retning af de tanker, vi har i øjeblikket om renovering og transformation.
Set i det perspektiv må vi erkende, at udviklingen i nedrivningsbranchen har været langsom gennem de seneste årtier, og at der er behov for at gentænke vores tilgang.
Byggebranchen taler om bæredygtighed – men handler modsat
Det er på tide at erkende, at vores nuværende tilgang er utilstrækkelig og direkte skadelig for klimaet.
Byggeriet står for 42 % af energiforbruget i Europa, 35 % af drivhusgasudledningen, 40 % af det globale materialeforbrug og 39 % af Danmarks affald. Dette er simpelthen uholdbart.
Den ubehagelige sandhed er, at genbrug af byggematerialer ikke kan løse problemet alene. I 2022 blev der bygget med 149 mio. ton materialer i Danmark, mens vi kun genererede 5,2 mio. ton byggeaffald.
Selv hvis vi genbrugte hvert eneste gram affald – hvilket er teknisk umuligt – ville det kun dække en brøkdel af behovet. I 2021 blev blot 13.000 ton byggematerialer genbrugt, svarende til sølle 0,25 % af affaldsmængden.
Genbrug alene løser ikke problemet – vi må begrænse nedrivning
Derfor bør vi overveje, hvordan vi kan begrænse nedrivningen af bygninger under 100 år, medmindre de udgør en sikkerhedsrisiko.
De bærende konstruktioner i langt de fleste bygninger kan sagtens holde i 100 år eller mere. Hvis bygherrer, arkitekter og ingeniører i højere grad arbejder med det eksisterende frem for at starte forfra, kan vi radikalt reducere byggesektorens miljøaftryk.
Dette vil naturligvis møde voldsom modstand fra developere og investorer, som lever af den konstante nedrivnings- og nybyggecyklus. Men de kortsigtede økonomiske interesser kan ikke længere trumfe planetens og fremtidige generationers behov.
Nogle vil måske mene, at en begrænsning af nedrivninger kan hæmme innovation og økonomisk vækst, men det tror jeg ikke nødvendigvis er tilfældet. Tværtimod kan det være med til at stimulere innovation inden for renovering, transformation og adaptive designs.
Det kan skabe nye markeder for restaureringsekspertise, fleksible bygningsløsninger og kreativ genbrug af eksisterende strukturer. Det kan måske ligefrem være fremmende for renovering og transformation og fremme kreativitet på et helt andet plan i byggebranchen. Der er faktisk brug for det nu snarere end senere.
Miljøskadelige stoffer
Vi må dog ikke glemme også at adressere den sorte (giftige) svane i rummet: Vores bygninger er fulde af miljøskadelige stoffer.
PCB, asbest, tungmetaller og PFAS gemmer sig i væggene omkring os. Paradoksalt nok stiller vi strenge krav til opbevaring af disse stoffer som affald, men ingen krav, når de sidder i bygninger, vi dagligt bruger.
I stedet for at rive ned med fare for at sprede giftstofferne kunne vi udvikle metoder til at indkapsle dem forsvarligt. Og hvad med de ‘rene’ materialer i dag? Der er jo en reel risiko for, at de i fremtiden kan blive klassificeret som forurenede eller ligefrem sundhedsskadelige.
Dette skaber usikkerhed omkring langsigtet genbrug af materialer, trods design for adskillelse i dag. Fremtidige miljøregler bør efter min mening derfor både være fleksible nok til at inkorporere ny viden om miljøfarlige stoffer, samtidig med at de giver incitamenter til genbrug og genanvendelse.
Fremtidens byggeri kræver en ny tankegang – ikke bare nye regler
Bekendtgørelsen om selektiv nedrivning, der trådte i kraft 1. juli 2024, er et skridt i den rigtige retning, men den er altså ikke tilstrækkeligt.
Den gælder kun for bygninger over 250 m2, hvilket betyder, at parcelhuse og mindre bygninger – som udgør en betydelig del af bygningsmassen – ikke er omfattet.
Til sammenligning har Nedbrydningsbranchens MiljøKontrolordning (NMK96) siden 1996 stillet krav om minimum 80 % genanvendelse og maksimalt 5 % deponi for nedrivningsopgaver på mere end 10 ton affald
Groft sagt, for en sag på 20 m2 betongulv træder NMK96 i kraft, om det er totalnedrivning, renovering eller transformation, mens nedrivningen (og her gælder kun nedrivning og ikke renovering eller transformation) skal være over 250 m2, før lovgivningen fra 1. juli 2024 træder i kraft.
Vi har brug for mere ambitiøse tiltag. Vi har brug for en fundamental nytænkning af, hvordan vi betragter vores bygninger – ikke som forbrugsvarer med kort levetid, men som langsigtede investeringer i vores fælles fremtid.
-kis
