Trædirektør: Løs boligkrisen – uden at forværre klimakrisen
Jeg efterlyser politikere, der tør gå forrest. Der tør sige: “Vi vil have byggeri, der ikke bare overholder loven, men viser vejen frem”, siger Nordic Wood Industries' koncerndirektør, Holger C. Hansen
Der er meget snak om boliger i denne valgkamp – og det med god grund.
De store danske byer skriger på flere boliger. Men når vi nu skal bygge så meget, bør vi samtidig spørge os selv: Hvordan vil vi egentlig bygge? For vi risikerer at løse én krise – og samtidig forværre en anden.
Byggeriet står for omkring 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. Når vi nu alligevel skal bygge tusindvis af nye hjem, skoler og plejehjem, bør det ikke være løsningen på boligkrisen, der puster til klimakrisen. Det bør være her, vi viser, at grøn omstilling og byudvikling kan gå hånd i hånd.
Det kræver mod. Med Lynetteholm som eksempel er det tydeligt, at de store planer er i gang. Øen bliver efter planen fyldt med jord i løbet af 2026, og senere kan byudviklingen påbegyndes.
Forestil jer en ny bydel, hvor bygninger; boliger, skoler og plejehjem lagrer CO2 i stedet for at udlede den. Hvor byggeprocessen er hurtigere, renere og smukkere. Det er faktisk muligt. Lad os tage debatten om, hvordan fremtidens byggeri kan blive en del af løsningen på klimakrisen – ikke en del af problemet.
At lade være med at bygge nyt ville være det mest bæredygtige valg – men når vi vælger at bygge, må vi også vælge at tage klimakrisen alvorligt. Det kræver politisk handling. For hvis Lynetteholm opføres med de samme materialer og metoder som altid, gør vi den til et monument over vores manglende handling.
Hos Nordic Wood Industries arbejder vi hver dag med at udvikle og opføre byggeri i træ.
Vi ved, at det kan lade sig gøre – både teknisk, økonomisk og arkitektonisk. Vi har blandt andet været med til at bygge Nærheden i Hedehusene, hvor CO2-udledningen er helt nede på 4,6 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år.
I nye projekter er vi på vej under 4. Det er langt under de nuværende lovkrav, hvor etagebyggeri og erhvervsbyggeri må udlede op til 7,5 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år. Det viser én ting: Vi kan bygge mere klimavenligt. Spørgsmålet er bare, hvorfor vi ikke sætter ambitionsniveauet højere, når vi nu ved, at det er muligt.
Jeg efterlyser politikere, der tør gå forrest. Der tør sige: “Vi vil have byggeri, der ikke bare overholder loven, men viser vejen frem”.
Det kræver politisk handling at stille krav om lavere klimaaftryk. Det behøver hverken være dyrt eller besværligt. Tværtimod.
Træbyggeri er konkurrencedygtigt på pris, hurtigt at opføre, har en høj kvalitet og giver bygninger, der er sunde, fleksible og kan genanvendes. Vi kan bygge midlertidige boliger, permanente boliger, etageejendomme og erhvervsbygninger – alt sammen i træ, og alt sammen med markant lavere klimaaftryk end traditionelle løsninger.
Men jeg savner klare udmeldinger fra politikere - kommunale som nationale - der vil prioritere mere bæredygtigt byggeri.
Når danskerne sætter deres kryds ved kommunal- og regionsvalget, handler det ikke kun om sundhed, ældrepleje og skoler. Det handler også om bolig. Stemmer man på en politiker eller et parti, der tør stille krav til byggeri – eller på én, der fortsætter som hidtil?
Min forhåbning er, at I, regionale, kommunale og nationale politikere, vil sætte højere ambitioner for, hvilket klimaaftryk fremtidens byggeri må have – ikke kun hvor og hvorfor vi skal bygge. Vi har teknologien, erfaringen og viljen.
Nu mangler vi bare modet til at bruge det. Boligkrisen skal løses. Men vi skal løse den klogt – på en måde, der giver mening for både klimaet, økonomien, arkitekturen og de mennesker, der skal bo i de nye hjem mange mange år i fremtiden. Det er en politisk vindersag uden en ejer – hvem tager den?
-kis
