left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - EntreprenørMateriel

Ansætter nye folk trods corona-kriseDirektør i Scantruck, Bo Sundroos, har budt velkommen til fire nye medarbejdere fra 1. april.

Ansætter nye folk trods corona-krise

- Vi vil være optimalt klar til tiden efter corona, siger direktøren i Scantruck, der netop har ansat fire nye medarbejdere

Del artiklen på

Samfund

- Vi er hårdt ramt, lige som alle andre. Omsætningen faldt i marts, og vi ser ind i april med forventning om vigende salg. Men der kommer en tid efter corona, og vi tror på, at vi kommer hurtigst tilbage i optimal form med gode medarbejdere. Derfor har vi ikke fyret medarbejdere. Vi har faktisk ansat fire nye fra den 1. april.

Bo Sundroos, direktør for Scantruck, har netop sagt velkommen til nye folk i organisationen. Tre montører og et nyt ansigt i salgsafdelingen. At verden er ramt af virus behøver ikke betyde, at fremtiden og optimismen også skal være det. Derfor har det ikke været på tale af fyre hverken i de danske afdelinger i Skive og Ringsted, eller i Scantruck-selskabet i Sverige.

- Vi vil holde på vores gode folk. Vi får brug for alle de bedste kræfter, når corona-krisen er overstået. Vi har naturligvis godt hørt, at andre inden for maskinbranchen har skåret ned i medarbejderstaben. Men vi har altså en tro på, at det omvendte virker på langt sigt. Selv om vi ikke just sætter nye salgsrekorder i øjeblikket, har vi da også travlhed både i serviceafdelingen og på værkstedet, fortæller Bo Sundroos.

Tror på regeringens tiltag
Mens bemandingen således er normal hos servicefolkene og mekanikerne, afvikles der ferie og afspadseres blandt andre af personalegrupperne hos Scantruck. Medarbejdere, der har mulighed for at arbejde hjemme, gør det.

- Vi har prøvet vanskelige situationer tidligere. Under finanskrisen i 2008 faldt vores omsætning med 70 % hen over efteråret. Det var hårdt, men vi kom over det. Og vi tror på regeringens tiltag til, at der skal komme gang i Danmark igen, siger Scantruck-chefen.

- Derfor har det naturligvis også været en helt særlig glæde netop nu at kunne byde fire nye Scantruck-folk velkommen i flokken. Nu skal vi så også ud og skabe lidt omsætning hos vores billeverandør. Vi skal jo bruge nye servicevogne til de nye udkørende montører, siger Bo Sundroos.

-los


Læs mere om EntreprenørMateriel

6/4 2020
EntreprenørmaskinerBelysningBrancheforeningByggepladsindretningByggestrømDræningGummihjulslæsserHavnerenoveringHejsHydrauliske pumperKontorvogneKranerLandmålingLasereLifteLiftudlejningMaskinstyringMaterielopbevaringMinigraverMinilæsserNaturgenopretningNedskæring og demonteringOpvarmningOversvømmelserPavillonerRendegraverRullestilladsSalg af lifteSandafretter til minigraverSaxliftSemimobilkranerStigerStilladserTårnkranerTeleskoplæsserUddannelseUdlejningVakuumløfterVejesystemerTilføj dit firma her.
Send en mail.