Aktuelle nyheder - EntreprenørMateriel

Coronatid er kursustid i AjosAjos' kranmontører bliver i disse dage opdateret på nyeste viden om Potains kraner. Her ses kranmontørerne Kasper Flyger Hansen, Claus Slater, Silas Stehower og Potains instruktør Didier Forest.

Coronatid er kursustid i Ajos

SPONSORERET INDHOLD: Udlejningsvirksomhedens kranmontører bliver i disse dage opdateret på den nye HUP-serie af en specialist fra den franske producent Potain

Del artiklen på

På afstand ser en tårnkran eller semimobilkran ikke avanceret ud med deres stålkonstruktioner, kontravægte og wirer. Men ved nærmere øjekast er en moderne kran i virkeligheden et avanceret redskab, hvor udvikling og computerteknologi går hånd i hånd, hvilket stiller krav til forhandlere og udlejere om løbende opdatering af viden.

Netop derfor har udlejningsvirksomheden Ajos i disse dage inviteret en fagspecialist fra deres franske samarbejdspartner Potain til Danmark, hvor virksomhedens kranmontører bliver skolet i den nyeste viden, der knytter sig til Potains moderne HUP-serie af semimobilkraner.

- Det er et krav fra vores leverandører og fra os selv, at vores montører hele tiden har den nyeste viden om de kraner, vi arbejder med i Ajos. Uanset om vi har en eller ti kraner af en given model i vores program, er kravene ens. Vi skal til enhver tid kunne servicere den 100 %, understreger sektionsleder for kraner, Christian Heras Trokner.

Oprindeligt skulle Ajos have to montører sendt på kursus i Lyon hos Potain denne sommer, men den plan faldt til jorden med Covid-19-pandemien. I stedet er det lykkes at få en kranspecialist fra Potain fløjet ind til Ajos' afdeling i Vejle, og det viste sig reelt at være en bedre løsning, da Ajos havde mulighed for at lade fire montører deltage i kurset.

Kurset forener teori og praksis i et fagligt stærkt miljø, hvor der er kort afstand til afklaringer og fuldendte løsninger.

- Moderne kraner, som de der indgår i Potains HUP-serie, er i dag meget computerstyrede. Det tænker man måske ikke så meget over, men i dag er en kranmontør langt mere teknisk end en klassisk smed. De skal kunne håndtere kranen elektronisk via computerprogrammer og styresystemer. HUP 40-30 er en af de mest moderne kraner, vi har i vores program. Den er noget mere computerstyret end tidligere modeller, og den skal fodres med alle parametre ved start, før den sætter i bevægelse, forklarer Christian Heras Trokner.

Løfter et ton i spidsen
En Potain HUP 40-30 semimobilkran kan løfte op til fire tons. Den har en kroghøjde på 30 meter, og den løfter et ton i spidsen af den 40 meter lange udlægger. Som de andre semimobilkraner i Ajos' program er de hurtige at montere og demontere, hvilket gør dem eftertragtede på især byggepladser, hvor deres fleksibilitet og effektivitet for alvor kommer til udtryk. Ajos købte sin første HUP 40-30 i 2019, og netop nu har virksomheden fire styk i udlejningsflåden.

I næste uge fortsætter Ajos' sine kursusaktiviteter. Her gælder det seneste nyt om semimobilkranen Montalift M21-4WDS, som siden sin ankomst til Danmark sidste år har været så efterspurgt på danske byggepladser, at Ajos har investeret i yderligere enheder.

- Udover at udleje M21 med stor succes har vi også solgt to eksemplarer af kranen, og derfor har vi inviteret kunderne med til kurset, så de også kan blive opdateret på den nyeste viden om kranen. Vi ønsker hele tiden at give vores kunder den bedst mulige service, og derfor mener vi, det er helt naturligt, at køber deltager i vores kursus, siger Christian Heras Trokner.



Læs mere om EntreprenørMateriel

1/10 2020
EntreprenørmaskinerBelysningBrancheforeningByggepladsindretningByggerådgivningByggestrømContainerContainer, BrugteContainer, IsoleretContainer, KøbContainer, LejeDræningGummihjulslæsserHavnerenoveringHejsHydrauliske pumperKontorvogneKranerLandmålingLasereLifteLiftudlejningMaskinstyringMaterielopbevaringMinigraverMinilæsserNaturgenopretningNedskæring og demonteringOpvarmningOversvømmelserPavillonerRendegraverRullestilladsSalg af lifteSandafretter til minigraverSaxliftSemimobilkranerStigerStilladserTårnkranerTeleskoplæsserUddannelseUdlejningVakuumløfterVejesystemerTilføj dit firma her.
Send en mail.