oktoberfest i fog
oktoberfest i fog
oktoberfest i fog

Aktuelle nyheder om byggebranchen - EntreprenørMateriel

Digitaliserede kranjournaler passer kunderne godtTeknisk konsulent Bjarne Frølund på lagerpladsen ved Ajos i Hvidovre, hvor han er i gang med at opdatere en af kranjournalerne via iPad.

Digitaliserede kranjournaler passer kunderne godt

I stedet for de tidligere tykke ringbind får Ajos’ kunder nu et link, så kranjournalen altid er lige ved hånden

Del artiklen på

Med enhver byggekran skal følge en kranjournal med alle fakta om kranen. Kranen må først tages i brug, når den opdaterede journal er til stede på byggepladsen med den nyeste prøvebelastning ved kranens opstilling.

Det har nogle gange givet udfordringer at få ringbindet frem til den kranansvarlige på byggepladsen hurtigt nok og samtidig sikre, at den indeholder de nyeste oplysninger. Der er blevet sendt en kopi ud til byggepladserne og opbevaret en masterudgave på Ajos’ kontor, så der altid kan tages en ny kopi, hvis byggepladsens udgave forsvinder for eksempel ved byggepladsens nedtagning.

- Med de digitale journaler har vi én udgave af kranjournalen, og alle kan i princippet få adgang til den. Vi laver prøvebelastninger elektronisk, og de kan sendes direkte, så vi er sikre på, at det altid er de nyeste informationer, der findes i kranjournalen, fortæller teknisk konsulent Bjarne Frølund, Ajos, der udlejer og sælger et bredt udvalg af tårnkraner og semimobile kraner.

Han formoder, at Ajos er det første kranfirma, der gør journalerne digitale. Det har derfor taget noget tid med dialog med Arbejdstilsynet for at få dem til at anerkende de digitale journaler.

- Vi begyndte at arbejde med elektroniske journaler for lidt over et års tid siden. Ideen kom, fordi de fysiske journaler ofte forsvandt, når byggepladsen blev taget ned og formanden tog videre til en ny plads. Et andet problem var at sende mapper til byggepladser, der nogle gange slet ikke har en adresse – eksempelvis når der bygges motorvejsbroer, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet...
Bjarne Frølund på kontoret, hvor ringbindene ét efter ét digitaliseres, så de efterhånden erstattes af et udsendt link.

Mest for Arbejdstilsynets skyld
Én af de første byggepladser, der indgik i testen af de digitale journaler var Aalborg Universitets Hospital, hvor formand Henrik Holm fra MT Højgaard er glad for de digitale versioner.

- Vi havde på et tidspunkt 13 kraner fra Ajos og skulle altså have 13 ringbind stående. Med månedlige eftersyn ville der være meget at holde øje med. Almindeligvis bruger vi ikke kranjournalen til noget, med mindre der kommer en ny type kran på pladsen, hvor vi kan se, hvor meget den kan belastes med, fortæller Henrik Holm.

- De øvrige kraner kender vi, og journalerne er mest for dokumentationens skyld over for Arbejdstilsynet, og vi skal holde øje med en lang række serviceeftersyn. Det har vi en standardprocedure for, men det går lettere nu.

- Det passer rigtig godt, at kranjournalerne er blevet digitaliseret. Vi er i forvejen en digital byggeplads, hvor halvdelen af vores folk er udstyret med en iPad, så vi kan snildt have flere adgange til de digitale kranjournaler. Det er kun et spørgsmål om praktik, siger Henrik Holm.

Efter indkøringen anvendes de digitale kranjournaler generelt af Ajos, og Bjarne Frølund fortæller, at bortset fra enkelte indkøringsvanskeligheder, så får han kun positive tilbagemeldinger fra kunderne.

-los





Læs mere om EntreprenørMateriel

25/9 2018
EntreprenørmaskinerAnlægsmaskinerArbejdsteltBelysningBeton UdstyrByggepladsindretningByggestrømExpanderbolteFejemaskinerGravekasserGummihjulslæsserHejsHydraulikhammerKapsaveKontorvogneKran UdstyrKranerKroghejsevognLagerhalLandmålingLasereLifteLiftudlejningMaskinstyringMaterielopbevaringMinigraverMinilæsserNedbrydnings-robotterNedskæring og demonteringOpvarmningOverdækningPavillonerPresenningRullestilladsSalg af lifteSandafretterSaxliftSemimobilkranerSliddeleStigerStilladserStøbelederTårnkranerTeleskoplæsserTelthalUddannelseUdlejningVakuumløfterVejesystemerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder