Aktuelle nyheder om byggebranchen - EntreprenørMateriel

Folkene bestemmer når der købes nyt - til en vis grænse Tre Liebherr til maskinlisten i Egtved. To gravemaskiner og en gummiged, som hurtigt kom i sving.

Folkene bestemmer når der købes nyt - til en vis grænse

Egtved-entreprenør har aldrig haft Liebherr-maskiner tidligere – nu er der tre

Del artiklen på

Det er maskinførerne, der skal have maskinerne som daglig arbejdsplads og derfor er bedst til at vurdere, hvilke maskiner, der er de rigtige. Det mener direktør og entreprenør Karsten Knudsen, som for tre år siden overtog roret i entreprenørvirksomheden Anton Knudsen Egtved A/S efter sin far, som lagde navn til firmaet ved starten i 1974.

Derfor var det også maskinførernes valg, da firmaet forleden fik leveret tre Liebherr-entreprenørmaskiner fra den danske Liebherr-importør Johs. Møllers Maskiner A/S.

- Vi har aldrig haft Liebherr tidligere. Men når chaufførerne siger, at det er de rigtige maskiner, så tror jeg naturligvis på det. Maskinførerne bestemmer – til en vis grænse. Derfor blev det til tre styk i første hug, forklarer Karsten Knudsen.

To af de tre er tilmed ’ekstra’. I mange tilfælde er der tale om udskiftning af ældre maskiner, når entreprenørfirmaer køber ind i flertal. Ordrebogen i Egtved en halv snes kilometer nord for Kolding har det imidlertid så godt, at der er behov for yderligere maskinkraft. Derfor er både Liebherr R914-gravemaskinen og L526-gummihjulslæsseren tilvækst til maskinlisten. Den store 28 tons gravemaskine R926 erstatter en maskine af andet mærke.

- Hidtil har vi kørt med andre maskinmærker, men når førerne ønsker Liebherr, og vi samtidig kan se økonomisk fornuft i det i kraft af, at Liebherr-maskinerne har et lavt brændstofforbrug, så er det jo ikke så vanskeligt. Da R926’eren glider ind i stedet for en anden stor gravemaskine, véd vi, at den kommer til at køre i omegnen af 1000 timer om året. Totalt får den nok lov til at køre 10.000 timer, inden den bliver udskiftet. Den mindre R914-graver og gummigeden skal køre efter behov og ikke i samme omfang, siger Karsten Knudsen.

Artiklen fortsætter under billedet...
Arbejdende formand Holger Starup med god grund til stort smil ved den nye Liebherr R914. Han havde kun været ansat hos Anton Knudsen Egtved i kort tid, da han fik til opgave at vælge og vrage mellem mulighederne for nyt maskineri.

Velkomst med manér
Fast mand i kabinen på den 16 tons tunge R914’er er Holger Starup, som dermed har fået lidt af en velkomst i entreprenørvirksomheden. Det er blot et halvt års tid siden, han gjorde sin entré i firmaet som arbejdende formand. Kort efter at han var trådt ind af døren i Egtved, bad chefen ham om at vurdere, hvilken spritny gravemaskine han foretrak blandt flere forskellige mærker.

- Det var næsten lidt overvældende, at jeg i den grad skulle være med i maskinvalget efter blot kort tid i firmaet. Jeg prøvede flere forskellige maskinmærker, og Liebherr var den maskine, jeg følte mig bedst tilpas i. Kabinen er jo bare i orden, og så er hydraulikken det vigtigste for mig, fortæller Holger Starup, der også har fået Engcon rotortilt og GPS-maskinstyring fra Leica på begge gravemaskiner, der tilmed er 25-30 % billigere i drift i forhold til brændstofforbruget.

Flere af de features, som Liebherr har forsynet maskinerne med, er med til at optimere udbyttet af de dyre dråber, der hældes i tankene. Holger Starup glæder sig også over start/stop-funktionen. Ikke mindst fordi han ofte forlader gravemaskinen for en kort stund, som ind imellem bliver længere end forventet.

-los






Læs mere om EntreprenørMateriel

17/4 2018
EntreprenørmaskinerAnlægsmaskinerArbejdsteltBelysningBeton UdstyrByggepladsindretningByggestrømExpanderbolteFejemaskinerGravekasserGummihjulslæsserHejsHydraulikhammerKapsaveKontorvogneKran UdstyrKranerKroghejsevognLagerhalLandmålingLasereLifteLiftudlejningMaskinstyringMaterielopbevaringMinigraverMinilæsserNedbrydnings-robotterNedskæring og demonteringOpvarmningOverdækningPavillonerPresenningRullestilladsSalg af lifteSandafretterSaxliftSemimobilkranerSliddeleStigerStilladserStøbelederTårnkranerTeleskoplæsserTelthalUddannelseUdlejningVakuumløfterVejesystemerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder