Aktuelle nyheder om byggebranchen - EntreprenørMateriel

Knækstyret elektrisk redskabsbærer

Knækstyret elektrisk redskabsbærer

Henrik A. Fog kan præsentere en knækstyret elektrisk redskabsbærer, Nimos Posi-Trac, der kører grønt og stille en hel arbejdsdag

Del artiklen på
Den knækstyret redskabsbærer kører på el og er dermed i sig selv støjfri, og det giver helt specielle fordele eksempelvis ved arbejde i boligforeninger, i gå-gademiljøer, på kirkegårde og ved institutioner.

Direktør Karsten Fog har store forventninger til den elektriske Nimos, som bygger på el-teknologi og batteripakker, som Nimos i Holland har arbejdet med gennem mange år.

- Nimos producerer flere modeller transportere til kirkegårde. Det betyder, at fabrikken har oparbejdet sin egen ekspertise i eldrevne køretøjer. Vi har solgt rigtig mange Nimos redskabsbærere både i Danmark, Sverige og Norge, hvor vi har importen. Vores kunder har efterspurgt en elektrisk version, men folkene hos Nimos er grundige, så de har brugt flere år på at blive klar med denne maskine, fortæller Karsten Fog.

Fornuftig driftsøkonomi
Værkfører Henrik Ørngreen har været i Holland for at få en grundig indføring i Nimos Posi-Trac, som den elektriske version hedder.

- Den leveres med tre batteripakker, som har forskellig køretid på en opladning. Det er svært at sige, hvor lang tid maskinen kan køre på en opladning, for det afhænger meget af, hvor hårdt den arbejder, siger Henrik Ørngreen.

Fra fabrikken er meldingen op til 15 timers drift ved blandet arbejde.
 
Der er mulighed for at få en grøn maskine med en ganske fornuftig driftsøkonomi. Når maskinen lades om natten, sker det til reducerede elpriser, og der er mulighed for at benytte grøn energi til opladningen.

Den er forsynet med en 20,2 kW elmotor og kan køre 35 km/t ved transport. Den har tre hastighedsniveauer, og indenfor intervallerne kan hastigheden styres via joysticks. Maskinens ydre dimensioner og kabine er som på dieselversionen.

-kj

Læs mere om EntreprenørMateriel

10/3 2017

Mest læste


Seneste nyheder