Aktuelle nyheder om byggebranchen - EntreprenørMateriel

Liftudlejer forsyner sig med ny importProduktchef hos Scantruck, Claus Bjerregaard (th.), og PB Platforms danske eksportsalgschef, Arne Dirckinck-Holmfeld.

Liftudlejer forsyner sig med ny import

Steiness Liftcenter øger beholdningen af PB-lifte med indkøb hos Scantruck

Del artiklen på
Liftudlejeren, Steiness Liftcenter i Tåstrup, har meldt sig med en ordre på det helt nye importmærke hos Scantruck, de tyske PB-lifte. Direktør Poul Steiness har bestilt både en 17 meter og en 22,5 meter saxlift, som efter planen skal leveres i begyndelsen af marts.

- Vi ved, hvad vi får, for vi har i forvejen to nøjagtig tilsvarende lifte, som vi har købt direkte hos PB, før Scantruck fik aftalen om at importere og forhandle liftene i Danmark. Det bliver naturligvis endnu bedre for os at handle via Scantruck. Vi får en dansk servicepartner, som hurtigt kan være behjælpelig med at få maskinerne op at køre igen, hvis der sker nedbrud, siger Poul Steiness.

Både inde og ude
PB-liftene er en S171-12 ES og en S225-12 ES. Begge er fra PB Platforms modelserie Top12 på i alt 12 eldrevne saxlifte med en totalbredde på blot 1,22 m.

- Til trods for den smalle arbejdsbredde kan liftene anvendes både indendørs og udendørs. Vi har valgt at få dem med støtteben, så de nemt nivelleres op, uanset underlaget. PB-liftene er vores højeste eldrevne saxlifte, og vi har rigtig fine erfaringer med de to lifte, vi allerede har på udlejningslisten. Det er meget pålidelige og velkørende lifte, som tilmed har en forholdsvis lav vægt, siger direktør Poul Steiness.

-kj

Læs mere om EntreprenørMateriel

31/1 2017

Mest læste


Seneste nyheder