Aktuelle nyheder om byggebranchen - EntreprenørMateriel

Store forventninger til østdanske ScanMek ScanMek i Skive er bygget op gennem snart 10 år. Hos Scantruck i Ringsted tror man på, at også ScanMek Øst kan blive et fast element i mange maskinfolks kalendere.

Store forventninger til østdanske ScanMek

- Vi skaber en tradition i første hug, lover Scantrucks salgschef for Østdanmark

Del artiklen på

Scantrucks salgschef for Østdanmark, Jørn Rauff Larsen, bryder med de kendte begreber forud for den første udgave af ScanMek Øst i Ringsted fredag den 13. oktober.

- Sædvanligvis kalder man første gang for debut. Anden gang er en gentagelse. Ved tredje gang taler vi om en tradition. Vi går direkte til traditionen, når vi også har debut på ScanMek Øst. Det er helt sikkert, at der ikke bliver tale om en éngangsbegivenhed, siger Jørn Rauff Larsen.

Han tilføjer:

- Vi er naturligvis udmærket klar over, at vi næppe når samme imponerende besøgstal, som når der holdes ScanMek i vores hovedafdeling i Skive hvert år i slutningen af januar. Men den næste ScanMek i Skive bliver altså også nummer 10 i rækken. Der er bygget langt, men sikkert op til en tilbagevendende succes med rigtig mange gæster og stort salg af maskiner. Vi agter at gøre det samme i Ringsted, siger salgschefen.

Konceptet for ScanMek Øst bliver da også det samme som for moder-begivenheden i vest. En dag, hvor Scantruck ruller de nyeste og mest spændende maskiner frem til præsentation og tilsætter solide mængder af pølser og læskende væsker til ganen.

Scantruck lover masser af både spændende maskiner og stegte pølser, når der bydes til den første ScanMek Øst i Ringsted fredag den 13. oktober.

Den store hybrid

Begivenheden finder sted i det sjællandske Scantruck-domicil på Kærup Parkvej 12 i Ringsted fredag den 13. oktober fra kl. 10 til 17, og Jørn Rauff Larsen lover meget godt at kigge på.

- Blandt de allernyeste maskiner bliver den store hybridgravemaskine Komatsu HB365LC, som vi fik de første eksemplarer af til Danmark for kort tid siden. Der er tale om en 40 tons maskine, som meget hurtigt har vakt opsigt i entreprenørkredse. Komatsu havde jo i forvejen den mindre hybridgraver HB215LC på 23 tons, men den nye, store maskine passer bedre til mange af de opgaver, som vore entreprenørkunder udfører i det daglige, siger Jørn Rauff Larsen.

Salgschefen satser på også at kunne præsentere den lige så nye, superintelligente dozer D65PXI-18, også fra Komatsu-familien. Den 22 tons tunge maskine er udstyret med IMC – Intelligent Machine Control. Komatsu D65PXI-18 havde for kort tid siden premiere som den første af arten med fuldautomatisk maskinstyring.

Bredt program
Også Manitous lille construction-teleskoplæsser MT420 er klar til ScanMek Øst, hvor den hovedsagelig vil bejle til byggefolket.

- Med import og forhandling af en lang række markante maskinmærker er Scantruck blandt de danske maskinfirmaer, der kan præsentere det bredeste program. Vi forhandler jo også læssemaskiner fra både tyske Weycor og amerikanske Mustang, og begge mærker vil naturligvis også være repræsenteret på ScanMek Øst. Og så satser vi på også at have et godt udvalg af brugte maskiner hjemme til dagen, siger Jørn Rauff Larsen.

-los

Læs mere om EntreprenørMateriel

3/10 2017
EntreprenørmaskinerAnlægsmaskinerArbejdsbukke & SkamlerArbejdsteltBeton UdstyrExpanderbolteFastrac / traktorFejemaskinerGravekasserGummihjulslæsserHydraulikhammerKapsaveKran UdstyrKranerKroghejsevognKøremåtterLagerhalLandmålingLasereLifteMaskiner, brugteMaskinstyringMinigraverMinilæsserNedbrydnings-robotterNedskæring og demonteringOverdækningPresenningRendegraverRullestilladsRørtrækkerSandafretterSaxliftService, maskinerSliddeleSpieringskranStigerStilladserTeleskoplæsserTelthalUddannelseUdlejningVakuumløfterVejesystemerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder