Aktuelle nyheder om byggebranchen - EntreprenørMateriel

Stort jordprojekt kræver ekstra maskinmuskler

Stort jordprojekt kræver ekstra maskinmuskler

Ny 50-tons Hitachi gravemaskine skal håndtere 240.000 kubikmeter jord ved etablering af slambassin hos Nordic Sugar

Del artiklen på

Entreprenørvirksomheden Holbøll fra Næstved er i gang med et jordprojekt af dimensioner hos Nordic Sugar i Nakskov. Her skal der anlægges et bassin, hvor jord og slam kan bundfælde sig fra det vand, som er spulet af sukkerroerne.

- Bassinet bliver 300 meter langt, 65 meter bredt og 12 meter dybt. Vi graver seks meter ned i jorden og skubber alt andet op, så dybden når de 12 meter. Dermed bliver vandstanden højere end terrænniveauet udenom, og konstruktionen laves med en halvanden meter ler membran op ad bassinets sider, fortæller direktør Carl-Ole Holbøll.
 
En ekstraordinært stor opgave, hvor der i alt skal håndteres 240.000 kubikmeter jord. Derfor har virksomheden valgt at investere i en Hitachi ZX490LCH-6, som med sin arbejdsvægt omkring de 50 tons bliver Holbølls hidtil største gravemaskine.

- Maskinens kræfter og hurtige hydraulik kommer til sin ret på dette projekt, hvor den på 12 timer skal kunne læsse mellem 3800 og 4200 kubikmeter. Kapaciteten er markant, og du kan slet ikke høre på den, når skovlen tager fire kubikmeter.

Holbøll, der beskæftiger godt 100 medarbejdere, har flere end 30 Hitachi-maskiner i alle størrelser og udgaver. Maskinparken serviceres af virksomhedens eget værksted, støttet af servicefolkene hos H.P. Entreprenørmaskiner.

- Vi har gennem mange år haft et virkelig godt samarbejde, hvor det bare fungerer mellem vores værksted og deres, siger Carl-Ole Holbøll.

- H.P. Entreprenørmaskiner yder en professionel service og har forståelsen for, hvad der er vigtigt for os og vores forretning.  De hjælper os, så vi selv kan løse tingene, og de vil gerne give deres tekniske viden videre. Derfor kan vi arbejde på vores måde, og den frihed oplever man ikke hos deres konkurrenter på markedet.

Læs mere om EntreprenørMateriel

1/8 2017
EntreprenørmaskinerAnlægsmaskinerArbejdsbukke & SkamlerArbejdsteltBeton UdstyrExpanderbolteFastrac / traktorFejemaskinerGravekasserGummihjulslæsserHydraulikhammerKapsaveKran UdstyrKranerKroghejsevognKøremåtterLagerhalLandmålingLasereLifteMaskiner, brugteMaskinstyringMinigraverMinilæsserNedbrydnings-robotterNedskæring og demonteringOverdækningPresenningRendegraverRullestilladsRørtrækkerSandafretterSaxliftService, maskinerSliddeleSpieringskranStigerStilladserTeleskoplæsserTelthalUddannelseUdlejningVakuumløfterVejesystemerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder