Aktuelle nyheder om byggebranchen - EntreprenørMateriel

Større fokus på sikre stigerZarges vil vi gøre sit for, at sikkerheden på byggepladserne bliver højere, bla. med denne nyudviklede arbejdsplatform.

Større fokus på sikre stiger

Selvom der er kommet større fokus på sikkerhed på byggepladsen, er antallet af faldulykker fra stiger og stilladser stadig for højt, lyder det fra stillads- og stigeproducenten Zarges, der deltager på årets VVS-messe i Odense

Del artiklen på

Danmark langt fra førende, når det kommer til sikkerhed på byggepladsen. Faldulykker fra stiger og stilladser sker for ofte, hvilket har fået Arbejdstilsynet til at intensivere sit fokus på området.

Det gælder særligt kravet om, at håndværkere altid skal kunne arbejde med begge hænder frie.

Det skal have et større fokus
Det vil stillads- og stigeproducenten Zarges gerne gøre noget ved, så derfor deltager virksomheden på årets VVS-messe, som finder sted i Odense fra 26-28. april.

-Vi er til stede på messen for at minimere antallet af faldulykker fra stilladser og stiger. Vi vil fremvise og demonstrere vores produkter for de besøgende, og det er en stor fordel, at de kan se, røre og bruge produkterne, siger Dan Lauritzen, salgskonsulent hos Zarges.

Vaner skal ændres
For stillads- og stigeproducenten handler besøget på VVS’17 om at ændre håndværkernes vaner.

-Der skal en vaneændring til. Mange håndværkere har i lang tid gjort tingene på én måde, og derfor tager det tid, før en ny procedure har vundet indpas. Hos Zarges vil vi gøre vores for, at sikkerheden på byggepladserne bliver højere. Af den grund udvikler vi løbende vores eksisterende produkter og kommer med nye tiltag.

Ny arbejdsplatform
Et af dem er en ny og større arbejdsplatform, der bliver præsenteret på VVS’17. Den er med sine 1,7 meter i længden, 70 cm. i højden og 60 cm. i bredden ekstraordinær sikker at stå på, lyder det fra Zarges. Stigen er foldbar og velegnet til arbejde, hvor man går meget frem og tilbage.

-Den kan bære op til 300 kg. Det betyder, at der kan stå to personer på den. Derudover fås den i to udgaver: Den traditionelle i træfiner og specialudgaven R13, som er skridsikker, selv hvis der spildes olie på den. Vi glæder os meget til at vise vores produkter frem på VVS’17, hvor sikkerheden heldigvis er begyndt at fylde mere, afslutter Dan Lauritzen.

-jhn

Læs mere om EntreprenørMateriel

18/4 2017

Mest læste


Seneste nyheder