Aktuelle nyheder om byggebranchen - Facader

Boligforeninger går efter minimal vedligeholdelseHer er samtlige gavle, stern, vindskeder, fælleshus, garager og ikke mindst 65 skure blevet renoveret og beklædt med i alt 2.400 m2 HardiePlank brædder i jordbrun, monteret på klink

Boligforeninger går efter minimal vedligeholdelse

Når boligforeningerne renoverer facader, skal det kunne mærkes positivt på bundlinjen i mange år i form af minimal vedligeholdelse, lyder det fra producenten

Der er stadig godt gang i renoveringen af boligforeningerne landet over, lyder meldingen fra byggematerialeproducenten Cembrit, som tydeligt kan mærke, at boligforeningerne køber stort ind ad gangen. Det gælder især bølgeplader og facadebeklædninger i fibercement. Ifølge adm. direktør i Cembrit Mogens Fisker er det kombinationen af to faktorer, som øger efterspørgslen på fibercementprodukter hos boligforeningerne:

- Det handler kort sagt om økonomi og om minimal vedligeholdelse. Tilskuddet fra Landsbyggefonden skal strækkes så langt som muligt, mens den løbende vedligeholdelse skal holdes nede. En kunde fortalte mig, at de plejede at afsætte en million kroner til maling af al træværket hvert femte år. Det er en kæmpe udgift at kaste efter 50 år gammelt træ, men løbende vedligeholdelse af ældre bygninger og faciliteter er bare dyrt og tidskrævende. Derfor vælger mange nu nye, mere moderne byggematerialer som for eksempel fibercementplader, når de skal renovere, for pengene tjener hurtigt sig selv ind igen.

Sjældent farvevalg
En af de større ordrer kommer fra boligforeningen AL2bolig til deres afdeling 152 på Kappelsdal i Hammel. Boligerne er opført i starten af 1980’erne og består af 61 rækkehuse og fem ungdomsboliger. Her er samtlige gavle, stern, vindskeder, fælleshus, garager og ikke mindst 65 skure blevet renoveret og beklædt med i alt 2.400 m2 HardiePlank brædder i jordbrun, monteret på klink. På stern og vindskeder, hvor beklædningen skal tilpasses en mere fleksibel størrelse, er der monteret hvide HardiePanel plader.

Tømrerarbejdet på Kappelsdal er udført af Simonsen Tømrer & Snedker A/S i Tilst, og indehaver og tømrermester Stefan Simonsen fortæller, at denne boligforening har valgt beklædninger i en utraditionel farvekombination.

- Det er sjældent, at vi ser kombinationen af jordbrune og hvide facadebeklædninger i fibercement, for de fleste vælger sort eller grå. Men de varme farver på Kappelsdal fungerer godt sammen og giver et hyggeligt miljø, siger han.

Minder om træ
Fibercementbrædder har samme struktur og udseende som cedertræ, og derfor bliver de ofte forvekslet med træ, men de er fremstillet af fibercement. Brædderne er behandlet så de er vejrbestandige, brandhæmmende og modvirker fugt og svamp. Det giver brædderne stor robusthed, der bevarer overfladen i mange år med kun minimal vedligeholdelse. Det til boligforeningerne, og Mogens Fisker har en klar formodning om, at efterspørgslen på fibercementprodukter fra denne kundegruppe endnu ikke har peaket.

- Jhn

Læs mere om Facader

16/3 2017

Mest læste


Seneste nyheder