Aktuelle nyheder om byggebranchen - Facader

Fjordenhus nomineret til international arkitekturprisHos Jorton, der er hovedentreprenør på det spektakulære Fjordenhus i Vejle, er man stolt over nomineringen og over håndværkenes arbejde med de hundredetusindevis af mursten. Fotos: Anders Sune Berg

Fjordenhus nomineret til international arkitekturpris

Kirk Kapitals nye domicil, Fjordenhus i Vejle, er netop blevet nomineret til The 2019 Mies Van Der Rohe Award

Del artiklen på

At være nomineret blandt 383 projekter lyder måske ikke som noget særligt. Men når man er nomineret blandt det ypperste, europæisk arkitektur har at tilbyde, til Europas mest prestigefyldte arkitekturpris, så er det alligevel tilladt at være stolt.

Og stolt er lige netop hvad Jortons dygtige håndværkere er. Som hovedentreprenør kan Jorton se, hvordan det hårde arbejde har båret frugt ved at Fjordenhus i Vejle netop nu er blevet nomineret til The 2019 Mies Van Der Rohe Award.

Fjordenhus er designet som et kunstværk og firmadomicil for Kirk Kapital, af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson og hans Studio i Berlin, i samarbejde med den danske tegnestue Lundgaard & Tranberg Arkitekter samt rådgivende ingeniør, Hundsbæk & Henriksen.

Som hovedentreprenør på det spektakulære byggeri har Jorton blandt andet stået for murerarbejdet, og det er blandt andet det levende samspil mellem de hundredetusindevis af farvede mursten og den smukke fjord, der er med til at skabe et byggeri, der har skrevet sig ind i den danske og europæiske arkitekturhistorie.

En stolt entreprenør
Som hovedentreprenør på projektet er man i Jorton både glade og stolte af det endelige resultat:

- Det her projekt været længe undervejs og med god grund. Det er et ambitiøst byggeri som der ligger nogle store visioner bag, og alle projektets parter har været fast besluttede på, at vi skulle nå i mål med et nyt vartegn for Vejle by, der var af en kunstnerisk kvalitet
udover det sædvanlige. Der er ikke blevet skåret nogle hjørner her og vores håndværkere
har givet sig selv 100 % for at leve op til arkitekterne, kunstnerne og bygherrens høje ambitionsniveau, og det er fantastisk at se, hvordan det smukke byggeri nu hædres med så flot en nominering, udtaler René Iversen, projektleder hos Jorton.

Artiklen fortsætter under billedet...

Navnet bag prisen
Der er i alt ti danske projekter nomineret til dette års Mies Van Der Rohe Award. Den fornemme pris er opkaldt efter en af den moderne arkitekturs største pionerer: Ludwig Mies van der Rohe.

Han var en central del af Bauhaus-skolen i Tyskland og flygtede siden til USA, hvor han fortsatte med at udvikle og finpudse sit arkitektoniske udtryk. Om arkitekturen blev han ofte citeret for udtrykket: ’Less is more.

-los

Læs mere om Facader

19/12 2018