Indfarvede facadeelementer til nyt sundhedshus

Indfarvede facadeelementer til nyt sundhedshus

SPONSORERET INDHOLD: Sundhedstilbuddene i Nyborg har fået et stort løft, da kommunen har fået opført et 5000 kvadratmeter splinternyt og topmoderne sundhedshus. Et byggeri, der certificeres til DGNB Guld

Det er C.C. Contractor, der har været entreprenør på projektet, og Spæncom har leveret og monteret nogle flotte, rødbrune indfarvede facadeelementer i terra cotta. Derudover har Spæncom også leveret og monteret huldæk, søjler og vægge. Alt i alt 4300 ton betonelementer.

Det nye sundhedshus er tegnet af Cubo Arkitekter og ligger på det gamle baneterræn i overgangen mellem den historiske midtby og havnearealerne.

Byggeriet får således en fremtrædende placering og er derfor tilpasset de omkringliggende bebyggelser.

Sundhedshuset er terrasseret fra 4 etager og ned til 1 til 2 etager, så bygningen som volumen opleves sammensat og varieret – lige som mange af de værkstedsbygninger, der ligger rundt omkring på det gamle baneterræn.

 

7/11 2024