Aktuelle nyheder - Facader

Porebeton har givet vind i sejlenePorebeton bruges især til indervægge i eksempelvis lejlighedsbyggerier. A-Supply solgte sidste år ca. 20.000 paller med gasbeton. De sejles og køres hertil fra Bauroc-fabrikken i Estland.

Porebeton har givet vind i sejlene

Salgsplatformen A-Supply sender store læs porebeton fra centrallageret i Korsør og ud på landets byggepladser

Del artiklen på

Tekst og foto: Louise S. Strøbech

A-Supply er kun godt syv år gammel, men virksomheden, der er en blanding mellem en grossist og en agenturvirksomhed, har længe haft god vind i sejlene. En skønsom blanding af produkter som beton, cement, isolering, porebeton, brændsel, brænde og produkter som granit, dørgreb og rullegræs til hus og have har gjort, at den unge virksomhed i dag tæller otte ansatte.

- Mange fabrikker er gode til at producere, men dårlige til at sælge, især i andre lande. Så vi er fabrikkernes salgskontor i Danmark og sørger for alt i forhold til lagre, logistik, support og rådgivning, fortæller eneejer og adm. direktør, Arni Ingemar Hansen, der stiftede virksomheden i Skagen i 2012 sammen med et par investorer, der nu er købt ud.

Det er bl.a. porebeton fra estiske Bauroc, der har lagt fundamentet til, at virksomheden er vokset støt. Porebetonen kommer både sejlende og kørende til centrallageret i Korsør fra producenten i Estland, der er en af Nordeuropas største porebetonfabrikker.

- De første par år skulle vi lige finde de rigtige produkter og vores plads i markedet, og vi havde et par millioner i omsætning. Siden har vi haft stor vækst og forventer at runde en omsætning på 50 mio. kr. om nogle år og 100 millioner om ca. 5 år. For snart fem år siden blev vi connected med Bauroc i Estland via et statsligt EU-projekt. Vi havde allerede knowhow om beton, så vi var et godt match, og det har da også været en succes med Bauroc i Danmark. Vi tordner derudaf, siger Arni Ingemar Hansen, der selv har betonerfaring efter bl.a. 10 år i Skagen Beton.

Artiklen fortsætter under billedet...
A-Supply har hele tiden ca. 3500 paller porebeton på lager i Korsør, der kan køres ud til byggepladser som her på Søborg Møbelfabrik i Gladsaxe, hvor entreprenørvirksomheden HHM bygger 183 lejelejligheder, der skal stå færdige til indflytning i 2020.

Overliggere på seks meter
Lige pt. leverer A-Supply porebeton til en stor sag i Gladsaxe, hvor entreprenørvirksomheden HHM er i gang med at opføre 183 nye lejeboliger for ejendomsselskabet Dades. Hertil skal der bruges ikke mindre end ca. 10.000 m2 gasbeton til indervæggene i alle lejemål.

- Gasbeton har mange gode fordele, bl.a. er de lette, de er nemme at arbejde med og sætte op, de kan tåle fugt og isolerer godt. Næsten alle typehusfirmaer bruger porebeton til indervæggene, og også i højhuse og rækkehuse er de med til at holde udgifterne nede, da de er billigere end gipsvægge, fortæller Arni Ingemar Hansen.

Han fortsætter:
- Man kan faktisk bygge et helt hus i gasbetonblokke, da de er selvbærende op til 2½ etager. Vi har et bredt udvalg af blokke i alle størrelser og har også et stort udvalg af overliggere; en bærebjælke, der ligger over f.eks. vinduer og døre og holder taget. Helt specielt er det, at vi har dimensioner i alle bredder og helt op til seks meters længde, siger indehaveren af A-Supply, der også har Bauroc EcoTerm Plus-blokke på lageret i Korsør.

EcoTerm Plus er energieffektive enlags ydervægge, der benyttes uden yderligere varmeisolering og anvendes i ydervægge på såvel enfamilieshuse, boligblokke og kontorbygninger, da de både er bærende og varmeisolerende.

- Faktisk har vi en ny Term-blok på vej, som har en endnu bedre isoleringsværdi end de eksisterende. Den er ved at blive testet i Estland, og den forventer jeg mig meget af, når den kommer – formentlig til næste år.

Porebeton
Porebeton, der også kaldes gasbeton, er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft. Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen. Svamp og råd har svært ved at sætte sig på betonblokkene, der kan bruges både til indvendigt byggeri og til facader. Til facader bruges store blokke med en kerne af en type porebeton, der er bedre isolerende end de mindre blokke, der benyttes til indervægge.

louise@odsgard.dk


Læs mere om Facader

23/4 2019
Facadebeklædning FacaderArmeringBetonmørtelFacade tætnings kitFacadeelementerFacadeisoleringFacademalingFacadepladerFacadepudsFacadeventilerMaterielopbevaringMurbinderePudsStilladserVindspærreÆdeltræTilføj dit firma her.
Send en mail.
  • Greditec

    Greditec

    Murtec Bistal 30R Dista - Murværksarmering
  • Panelbyg

    Panelbyg

    Recticel isolering  til hele byggeriet  –  Lampda værdi ned til  0,021 W/mK
  • H+H Danmark

    H+H Danmark

    Produktoversigt
  • Nyt om Bæredygtighed

    Nyt om Bæredygtighed

    Magasin om hvorfor du skal interessere dig for Bæredygtighed i byggebranchen
  • fermacell

    fermacell

    Højkvalitets byggematerialer
  • Greditec

    Greditec

    Murflex - ventiler i rustfrit stål
  • Zarges

    Zarges

    Stiger og stilladser i aluminium