TRÆfakta 19 erstatter de fem publikationerTRÆfakta 02-06.Vejledning viser, hvordan gulvet skal se ud
Ny samlet og gratis branchevejledning til vurdering af trægulves udførelse
I samarbejde med det Faglige Forum for Trægulve har Træinformation udgivet en 40 siders gratis samlet branchevejledning med retningslinjer for vurdering af trægulves udførelse både ved nybyggeri og renovering.
Vejledningen ligger online og kan anvendes ved bedømmelse af skønhedsfejl og svigt i forbindelse med aflevering af gulvarbejder.
Branchevejledningen beskrives som et nyttigt redskab før, under og efter projekter. I byggesager kan du således henvise direkte til vejledningen som grundlag for korrekt udførelse.
Og det er oplagt at bruge branchevejledningen som udgangspunkt for formulering af egne krav i udbudsmaterialet samt ved fagtilsyn, afleveringsforretning og syn og skøn.
Overordnet set giver den nye branchevejledning en samlet anvisning på, hvilke krav der ligger til grund for udførelsen af trægulve, samt hvordan trægulve kontrolleres og vurderes efter udførelse både ved nybyggeri og renovering.
De fem branchevejledninger:
TRÆfakta 02 Trægulve – udfaldskrav
TRÆfakta 03 Trægulve – reklamation
TRÆfakta 04 Trægulve – vurdering af udseende og svigt
TRÆfakta 05 Trægulve – svind og udvidelser
TRÆfakta 06 Trægulve – vurdering af farveforskelle
udgår dermed på Træinformations hjemmeside og erstattes af den nye, samlede udgave TRÆfakta19.
Hele TRÆfakta-serien er en del af branchestandarderne i håndbogen TRÆ 79 Trægulve.
Branchevejledningen giver en omfattende beskrivelse af udfaldskrav og generelle regler for vurdering af trægulve, herunder:
• Begreber, forklaringer og tolerancer
• Svind og udvidelser
• Udseende og svigt inkl. detailregler for fejl og mangler samt afhjælpning
• Farve- og strukturforskelle
• Reklamation
• Tjekliste ved vurdering
-tøtte