Aktuelle nyheder om byggebranchen - Have

Køln-Messen lægger hus til kæmpe havemesse

Køln-Messen lægger hus til kæmpe havemesse

Hvis du vil have fingeren på pulsen inden for have- og udendørsområdet, så skal du til Køln i september, hvor det meste af have-verden er samlet til messe

Del artiklen på

Messearrangementet ”spoga+gafa”, også kendt som ”The Garden Fair” løber af stablen over tre dage i starten af september. Her vil udstillere fra hele verden præsenterer deres produkter og løsninger.

Udviklingen inden for have- og udendørsområdet er et vækstområde i store dele af Europa, ikke mindst i Tyskland, hvor de tyske have- og byggecentre oplever stigende forbrugerinteresse for såvel grill-koncepter som systemer til havevanding og –interiør samt en stor mængde andre anlægs- og havespecifikke temaer.

Alt tyder således på, at 2016-udgaven af den grønne fagmesse ”spoga+gafa” i Messecentret i Køln i dagene 4. til 6. september bliver en succes.

Arrangørerne forventer, at messens ca. 2.000 udstillere vil få besøg af haveinteresserede B2B-gæster fra hele 60 lande. Udstillerne lægger til sammen beslag på ikke mindre end 225.000 kvadratmeter messeareal.

Sideløbende med udstillingsaktiviteterne afholdes ”The Landgard Plant Ordering Days”, som denne gang afvikles for tredje gang i forbindelse med messedagene i Køln.

For de mere maskininteressede besøgende byder The Garden Fair på et specielt afsnit med maskiner og materiel samt andet tilbehør til haveanlæg og –ophold, herunder lys- og vandingssystemer, som vil være samlet i messens hal 5.1 og 6.

Yderligere information om messen er tilgængelig på websitet www.spogagafa.com

-mo/cmn

Læs mere om Have

15/8 2016