Aktuelle nyheder om byggebranchen - Indeklima

Dumpekarakter til indeklimaet i mange skoler Illustrationer: Luftrensende planter fra Greenify

Dumpekarakter til indeklimaet i mange skoler

I 2017 har Arbejdstilsynet besøgt 346 skoler rundt om i landet. 84 af skolerne leverer ikke ordentlig indeluft

Del artiklen på

Ifølge tal fra Arbejdstilsynet ser det ikke ud til, at ventilationsanlæggene er blevet bedre til at fjerne lugten af vådt overtøj, kridtstøv og gamle spegepølsemadder. Andelen af løftede pegefingre på grund af dårligt indeklima er nemlig den samme som i 2014, hvor ca. 25 % af de besøgte skoler ikke lever op til krav om ordentligt luftskifte.

- Det er ikke i orden, at indeklimaet på de danske skoler stadig er så dårligt, at elever og lærere arbejder under forhold, som Arbejdstilsynet er nødt til at reagere på. Slet ikke når vi har fået en folkeskolereform, der gør, at de skal opholde sig længere tid i bygningerne, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Det er værst på Sjælland
Dansk Byggeri har inddelt Danmark i ti regionale områder. Hovedstadsområdet og Sjælland står for over halvdelen af de løftede pegefingre fra Arbejdstilsynet.

- Den geografiske skævvridning i Arbejdstilsynets reaktioner kan tyde på, at man på Sjælland kan lære noget af, hvordan man gør andre steder i landet, siger Michael H. Nielsen.

- Indeklimaet er afgørende for indlæring og koncentration. Det er jo tosset, at vi laver en skolereform, som skal sikre mere kvalitet i folkeskolen, og eleverne så ikke lærer noget i den ekstra tid, de er i skole på grund af dårligt indeklima.

Handlingsplaner og kvalitetstjek
Dansk Byggeri har tidligere anbefalet kommunerne at lave et grundigt kvalitetstjek af skolerne, og på den baggrund lave en handlingsplan for, hvordan man vil forbedre indeklimaet på den enkelte skole.

- Her taler vi både om ventilation, solafskærmning og isolering. På den måde kan man sikre, at elever og lærere ikke arbejder under forhold, som ikke kan accepteres af Arbejdstilsynet, siger Michael H. Nielsen.

Se Indeklima barometer her

- eca




Læs mere om Indeklima

17/11 2017
AffugtningAkustikAkustik lofterAkustik væggeBefugtningBusylightDecentral ventilationGlasvæggeIndeklimaIndeklimaløsningerIndeklimarådgivningKlimareguleringKontorventilationKøle/fryserumLydisoleringLydvæggeMikroventilationRadonspærreRadonsugTrinlydsdæmpningUdsugsvarmepumpeVarmepumpeVentilationVinduesventilationTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder