Aktuelle nyheder om byggebranchen - Indeklima

Eksisterende ejendom får guld for bæredygtighedKontorejendommen i Virum har fået et bæredygtigt løft ved f.eks. at få reduceret kulde- og varmepåvirkningen fra vinduerne.

Eksisterende ejendom får guld for bæredygtighed

Pensionsselskabet PKA’s kontorejendom i Virum får hæder for dens bæredygtighedskvaliteter. Ejendommen får guld af den danske DGNB-certificeringsordning for bæredygtige byggerier

Del artiklen på
Kontorejendommen var med i et pilotforsøg fra DGNB, der skal løfte arbejdet med bæredygtighed for eksisterende ejendomme. Ejendommen får den næsthøjeste karakter – guld - for en række grønne løsninger som f.eks. installering af LED-belysning og reducering af varme- og kuldepåvirkningen fra vinduer. Tilsammen sikrer løsningerne et lavt energiforbrug, reducerer klimapåvirkningen og skaber et godt indeklima til gavn for lejerne.

Bæredygtighed i eksisterende ejendomme gavner både lejerne og klimaet og er med til at sikre ejendommens værdi.

- Vi forbedrer løbende vores ejendomme, så de lever op til fremtidens behov og fortsat er attraktive lejemål. Ved at investere i bedre indeklima og lavere energiforbrug skaber vi bedre forhold for lejerne, og det fremtidssikrer afkastet fra vores ejendomme. Derfor er vi er stolte af, at denne strategi bekræftes og anerkendes ved en guldcertificering af DGNB, siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA.

Kontorejendommen er en af de første eksisterende erhvervsejendomme, der får bæredygtighedsstemplet. PKA har også bygget Danmarks første svanemærkede lejelejligheder i Hillerød.

DEAS var rådgiver under pilotprojektet.

-los

Om DGNB-certificeringen
Den danske DGNB-certificeringsordning blev lanceret i 2012 og administreres af Green Building Council Denmark. Certifikaterne for eksisterende erhvervsejendomme tildeles fra platin, guld, sølv og bronze afhængig af, i hvor høj grad den enkelte ejendom lever op til de høje DGNB-standarder inden for bl.a. klima, miljø og sociale kvaliteter.




Læs mere om Indeklima

6/12 2016
AffugtningAkustikAkustik lofterAkustik væggeBefugtningBusylightDecentral ventilationGlasvæggeIndeklimaIndeklimaløsningerIndeklimarådgivningKlimareguleringKontorventilationKøle/fryserumLydisoleringLydvæggeMikroventilationRadonspærreRadonsugTrinlydsdæmpningUdsugsvarmepumpeVarmepumpeVentilationVinduesventilationTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder