Fra nyansat til administrerende direktør på ni månederJørgen Faber Klausen har bl.a. tidligere været sektionschef Vvs og FM i Kemp & Lauritzen.

Fra nyansat til administrerende direktør på ni måneder

Isoleringseksperten Norisol har udpeget Jørgen Faber Klausen som ny administrerende direktør. For kun ni måneder siden blev han ansat som regionsdirektør i firmaet, men han har hurtigt bevist sit værd

Siden november 2022 har Jørgen Faber Klausen været direktør for Region Øst i Norisol. Nu tager han et stort skridt op som adm. direktør for hele butikken.

Nu tidligere direktør Knut Akselvoll vil fortsat have en aktiv rolle i virksomheden, da han vil overgå til rollen som arbejdende bestyrelsesformand. Dermed afløser han Birgit W. Nørgaard, som fremover vil være bestyrelsesmedlem.

- Jørgen er engageret og drives af at skabe og udvikle tillidsfulde relationer både til medarbejdere og kunder. Han repræsenterer nogle værdier, der matcher os godt i Norisol. Det glæder mig, at jeg fortsat kan tage aktivt del i udviklingen af forretningen og arbejde tæt sa-mmen med Jørgen i ledelsens af Norisol, siger Knut Akselvoll og fortsætter:

- På bestyrelsens vegne vil jeg også gerne påskønne, at Jørgen har takket ja til det større ansvar, han får nu. Jørgen har kun været hos os i ni måneder, men han har tydeligt vist, at han har dét, der skal til, og at han brænder for Norisol. Jeg er derfor helt tryg ved, at Jørgen nu overtager et større ansvar for ledelsen af Norisol. 

Jørgen Faber Klausen har en solid erfaring indenfor branchen, hvor han bl.a. har været sektionschef Vvs og FM i Kemp & Lauritzen. 

Han har tidligere opbygget og drevet en vvs-installatørvirksomhed med succes og har oprindeligt en håndværksmæssig uddannelse som blikkenslager og vvs-tekniker. Herudover har han en lang ledelseserfaring og et stort netværk både blandt kunder og leverandører.

- Jeg er meget glad for den tillid, bestyrelsen har vist mig, og jeg ser frem til også at varetage rollen som adm. direktør. Vi har en solid og velkørende forretning med et godt fundament at bygge videre på. Og jeg ser bestemt også potentiale for videreudvikling og vækst.

- Jeg har også erfaret, at der i Norisol er en helt unik kultur med dygtige og loyale medarbejdere og lange og gode kunderelationer. Det er også et sted med højt til loftet, og hvor ledelsen tager sig tid til at lytte. Og det kan man kun være stolt af at være en del af, siger Jørgen Faber Klausen.

4/8 2023