Aktuelle nyheder om byggebranchen - Isolering

Højere Rockwool-priser har positiv effekt

Rockwool har i år været ramt af kraftige prisstigninger på de råvarer, som selskabet bruger til at fremstille sine isoleringsprodukter

Del artiklen på

Rockwool har i år været ramt af kraftige prisstigninger på de råvarer, som selskabet bruger til at fremstille sine isoleringsprodukter. Som modsvar har selskabet løbende hævet priserne over for kunderne, og det har påvirket resultaterne i andet kvartal, men den fulde effekt skal man først forvente at se i slutningen af 2017. Det fortæller topchef Jens Birgersson:

- Det tager en vis tid at gennemføre, for vi kan ikke bare hæve priserne fra den ene dag til den anden uden at være i dialog med kunderne og tage hensyn til deres virkelighed. Det er først i anden del af kvartalet, at vi har kunnet gennemføre tiltagene, og det er nu ved at få en effekt, siger Jens Birgersson efter selskabets regnskab for andet kvartal.

Han understreger dog, at der fortsat er et stykke til, at Rockwool fuldt ud har kompenseret for de højere priser.

- Vi arbejder fortsat med det, så vi forventer at have lukket hullet i de kommende kvartaler, og mit mål er, at vi når dertil i fjerde kvartal, siger Jens Birgersson.

Det er særligt indkøbspriserne på bindemidler, kemikalier og koks, der er steget og presser omkostningssiden hos Rockwool. Eksempelvis lå kontraktpriserne på koks i starten af året 40 til 45 % højere i forhold til et år tidligere.

De højere udgifter til råvarer kan også ses på selskabets overskudsgrad, EBIT, der i andet kvartal faldt til 10,9 % fra 11,4 % i samme periode året før.

Jens Birgersson fortæller, at selskabet har haft fin succes med at hæve priserne over for kunderne:

- Vi har gode argumenter for at hæve priserne, og der er tale om gradvise prisstigninger, så det har ikke været så dramatisk, siger han.

For første halvdel af 2017 lyder overskudsgraden på 9,8 %, men Rockwool forventer fortsat, at den for hele året lander lidt højere end 10 %.

Læs mere om Isolering

23/8 2017
IsoleringBlower DoorBygnings- og teknisk isoleringDampspærreDrejelig FugedyseDrone termografiEnergibesparelseFacadeisoleringFugebåndFugtisoleringFugtmålingGrundisoleringGulvisoleringHulmursisoleringIndblæsningsmaskinerIsoleringspanelerIsopearl (EPS)IsoWindKælderisoleringLoftisoleringRenoveringTagisoleringTermograferingUdvendig isoleringVæggeTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder