Aktuelle nyheder om byggebranchen - Kloak & afvanding

Der skal bedre styr på metoder i kloakkenTest af strømpeforing.

Der skal bedre styr på metoder i kloakken

KLR vil have kontrol med de mange nye aktører, som renoverer kloakker og stikledninger med uprøvede metoder

Del artiklen på

En kraftig stigning i antallet af nye aktører, der slår sig op på renovering af kloakker og stikledninger med uprøvede metoder, kan ifølge Kontrolordningen for Ledningsrenovering (KLR) under Dansk Byggeri koste private husejere og boligselskaber dyrt. En parallel til MgO-skandalen skal undgås ved at informere bedre og få bedre styr på de nye spillere på markedet.

- MgO-skandalen er jo et klokkeklart eksempel på, at hvis produkter og løsninger ikke er underlagt gennemprøvede standarder og tilstrækkelig dokumentation, så kan det have store økonomiske konsekvenser. På samme måde er det med kloakledninger og stikledninger, der renoveres med fejlbehæftede og uprøvede metoder, forklarer Per Hallager, der er formand for Kontrolordningen for Ledningsrenovering.

KLR er en uvildige kontrolording inden for opgravningsfri  renoverings- og fornyelsesmetoder af afløbsledninger. Ordningen omfatter strømpeforing, stram foring, overgangsprofiler samt rørsprængning . Alle produkter og metoder skal bl.a. godkendes af Teknologisk Institut, inden de kan optages i kontrolordningen.

- Inden for de senere år har der været en stor stigning i aktører, der blandt andet slår sig op på at renovere stikledninger. De udfører først og fremmest arbejde for private husejere og boligselskaber. Dem vil vi gerne have mere styr på og eventuelt med i KLR, så vi kan kontrollere ledninger på privat grund. Problemet er jo, at de sælger nogle produkter, som ingen kender kvaliteten af, siger Per Hallager.

Dokumenteret sikkerhed
Det er Teknologisk Institut, der kontrollerer og tester de produkter, der optages i KLR. Der har været tilfælde, hvor Teknologisk Institut har måtte kassere systemer ift. optagelse i kontrolordningen, men det betyder ikke, at de ikke er på markedet. Ifølge seniorspecialist og civilingeniør Flemming Springborg hos Teknologisk Institut er det helt afgørende for bygherrer, at de har en sikkerhed for, at de køber et produkt, der lever op til det entreprenøren har lovet.

- Når vi for eksempel taler strømpeforinger, som udføres under Kontrolordningen for Ledningsrenovering, så giver det jo bygherre en sikkerhed for, at systemerne indstalleres i overensstemmelse med godkendte deklarationer og installationsmanualer, og at det færdige produkt derved har de egenskaber og den kvalitet, som sikrer en lang levetid, siger Flemming Springborg.

Flemming Springborg pointerer vigtigheden af dokumenterede og gennemtestede produkter - specielt inden for ledningsrenovering -  bl.a. fordi det installeres i et af de mest aggressive miljøer, der findes.

Kontrolordningen for Ledningsrenovering er etableret i 1997, og der har indtil nu ikke været rejst klagesager.

-kj

Læs mere om Kloak & afvanding

21/9 2017
AfløbsrenderAfvandingBiologisk minirensningsanlægBiologisk sandfilterBrønddækslerDet beplantede filterDrænDrænklodserFlisekrydsGravekasserHåndtering af spildevandHøjvandslukkeKimasikringKloak organisationer m.v.KloakdækslerKloakeringKloakrørKrympemufferKælder beskyttelseLAR-løsningerLet brøndgodsMåle/test udstyrMufferNedsivning af regnvandNedsivning af spildevandPilefordampningsanlægPumperPumpeunitsRegnvandsfaskineRegnvandshåndteringRisteRottefælderRottesikringerRørrenoveringRørskære stativRørtrækkerSokkelforingerSpecialafdækningStrømpeforringTilbageløbssikringTilbageløbsventilUdlejningUdskillerteknikVand StopTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder